Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
657
mod Friheden, var den dog alt, da Philip den Tredie sluttede
Tolvaars Stilstanden (1609—21), tydelig nok, og Verdens-Histo
rien kan da ikke opholde sig ved Kampen mellem Oranieren
Friedrich Heinrich og Genueseren Spinol a, om Breda
og Mastricht, skiøndt den gjorde stor Opsigt i sin Tid. Næv
nes maa det imidlertid, at Fristaten næsten under hele Tredive
aars-Krigen (1621—48) laae i aaben Feide med Spanien, thi det
gavnede ikke blot Protestanternes Sag i Tydskland, men
gav Holland Leilighed til at bemægtige sig den Ostindiske
Handel og blive Europas største Sømagt.
Man maa imidlertid huske, at Leilighed vel, efter Ordsproget,
giør Tyve, men at den blotte Leilighed dog, efter al Erfaring,
ingenlunde giør dygtige Sømænd og store Sømagter, men at
dertil udkræves særegne Anlæg, tidlig Øvelse og en temmelig
høi Grad af borgerlig Frihed, saa det store Hollandske
Silde-Fiskeri i Øresund og under den Engelske Kyst, som alt
var Aarhundreder gammelt, saavelsom den ny, dyrekiøbte Fri
hed var Sømagtens rette Kilder, som, ved Leilighed, maatte
avle den. Ved Siden ad de store Markeder i Brugge, Gent og
Antwerpen overseer man vel let den mindre glimrende Travl
hed og Driftighed i Dordrecht, Harlem, Leiden og Am
sterdam, men det er dog værd at lægge Mærke til, at i Carl
den Stores Dage var Friser-Byerne Dorstad, Utrecht og
Stavern de største Handelsstæder paa denne Kant, og at
Dordrecht (Dorstads Afløser) havde Oplaget af den Engel
ske Uld, førend Brugge*), saa Flanderns Flor var kun et
Mellem-Spil, men Hollands Fortrin gammelVane. Hertil kom
nu Leiligheden, som aldrig kunde være bedre end i Slutningen
af det Sextende og Begyndelsen af det Sytten de Aarhundre
de, thi da var Lybeks og H an sestædernes Tid netop forbi,
og hverken Norden eller Engeland havde dog endnu ind
taget deres Plads paa Havet, medens Verdens-Handelen var
faldet i Folks Haand, der ei selv kunde drive, mindre forsvare
den.
Det maa nemlig ikke glemmes, at det var en Genuesisk
Lykke-Ridder, der havde opdaget Amerika til Spanien, og
at selv paa Portugisernes lange Reiser var Seiladsen dem
kun en Besværlighed og Handelen en Biting, saa, nåar de
Ostindiske Varer kom til Lissabon og de Vestindiske
til Cadiz, var det mest Hanseater og Nederlændere, der
*) Kampens Nederlandske Historie. I. 78. 144—46. 203—8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
