Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
664
ikke blot var en Undtagelse fra de plumpe og surmulede Cal
vinske Helgene, hvortil han regnedes, men en Friborger,
som ikke selv Athen en i sine bedste Dage skulde skammet
sig ved*). Ham var det, som da Kongen, uden al Lovhjemmel,
paalagde Ledingsgiæld (shipmoney) (1637), drev Sagen til Af
giørelse for den høieste Domstol, ogClarendon har vist nok
Ret i, at det især var denne offen lige Rettergang, tolv Dage
tillige, der ikke blot gjorde Ledingsgiælden almindelig forhadt
og Hambden almindelig forgudet, men satte Folket i For
skrækkelse, som om Alles Frihed, Ære, Liv og Gods stod i yder
ste Fare. Idet nemlig alle Dommerne udviklede deres Grunde
for Kiendelsen, løb det bestandig ud paa, at Kongen i Nøds
fald havde Lov til at giøre hvad det skulde være, og raadte
selv for at bestemme, hvad der skulde kaldes Nødsfald,
medens det, paa Hambdens Side, soleklart bevistes, at nåar
Ledingsgiæld i Fredstid skulde kaldes Nødsfald, da var
der hverken Maal eller Grændse for Vilkaarligheden**).
Lord Clarendon finder nu vel, at denne offenlige Retter
gang og Kundgiørelsen af Dommernes Grunde (Præmisserne)
var den store Feil, man burde undgaaet, men dels vilde det,
efter Loven, været en klar Rettens Fornægtelse, og dels var
Hovedfeilen dog nok den, at de Latinske Jurister af
Romer-Retten havde indsuget og hos Kongerne opfostrede
saadanne Grundsætninger, der maatte undergrave al menne
skelig og borgerlig Frihed, saa at, hvor übetydelig end Anled
ningen var, og hvor undskyldelig end Carl Stuart, efter Om
stændighederne, maa findes, kalder Verdens-Historien det dog
en Lykke, at der eensteds i Christenheden var en offen lig
Rettergang paa Modersmaalet, der aabenbarede Romer
rettens Afskyelighed, og at der fandtes et Borgerligt Sel
skab, som derved foer i Harnisk. Vist nok var det sørgeligt,
at Kampen skulde koste saameget, tildels uskyldigt Blod, men
det giør Krigen altid, og det maa indskærpes, at almindelige
og umistelige Menneske-Rettigheder dog langt anderledes er en
Krig værd, end selv den klareste Ret, en Enkeltmand kan have
enten til en Stad eller til et Rige, saa det er en grundfalsk Med
lidenhed, som kun har Taarer for de Krige, der føres om fæl
les Bedste. Borger-Krigen udbrød for Resten ikke i Enge
land, men i Skotland, hvor Kongen med al Magt vilde ind
*) Borger-Krigens Historie af Clarendon I. 185. 11. 265—67.
**) Sammest. I. 68—74. Hum es Engelands-Historie VI. 251-55.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
