Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
670
Intet af alle de store Spørgsmaal, som havde sat Himmel og
Jord i Bevægelse, blev afgjort, men Alt neddysset, og de tyve
Aars kæmpemæssige Gjæring syndes at forsvinde som en urolig
Drøm, man vel har ondt ved at glemme, men gruer dog blot
ved Tanken om. Eftertiden har imidlertid viist, at lignede end
det Hele en Nattevandring i Søvne, saa var det dog ingen Drøm,
men en virkelig stor Begivenhed, en Døds-Kamp, hvori Fri
heden seirede, skiøndt den fandt sig for svag til i den næste
Menneske-Alder at give ordenlige Livstegn ; thi istedenfor at i
hele det øvrige Europa Spy ds tåge -Rett en, Aands-Træl
dommen og Ensformigheden, ved det Syttende Aarhun
dredes Slutning naaede sin høieste Spidse, seer vi, at netop da
tilkæmpede Folke-Aanden i Engeland sig en fri Virksomhed
i alle Retninger, som vel havde mange Brøst, men havde dog,
siden Grækenlands gyldne Tider, aldrig seet sin Mage. Lægger
vi nu hertil, at al den kirkelige og borgerlige Frihed,
som det øvrige Europa enten allerede nyder eller er dog paa
Vei til at vinde, øiensynlig er udsprunget af den levende Vexel-
Virkning med Engeland i det attende og nittende Aarhundre
de, da maa Verdens-Historien vel kalde det Engelske Ustyr et
nødvendigt Onde, hvorved Nordens Kæmpeaand gjennembrød
den Chinesiske Mur, der truede med at afskiære Banen for det
store Levnetsløb. Som ved et Trylleslag blev Engeland under
Cromwell Havets Herskerinde og Lovgiverske i den store Ver
den, og Tiden har viist, at dertil var Stor-Britannien født og
baaret, men Tiden var endnu ikke kommet til mere end et stort
Forvarsel, og Kampen med de selvraadige Stuarter var kun
Forspillet til den Olympiske Strid, som Engeland skulde føre
med Tyranniet i sin Jette-Skikkelse under Ludvig den Fjor
tende, Robespierre og Napoleon!
Betragter vi nu Europa efter Cromwel[l]s Død, da synes Alt
at hentyde paa en Ligevægt, der lovede, om ikke Andet, saa dog
Bolighed, med mindre Tyrken, som netop ved den Westphal
ske Freds-Tid begyndte at rase paa ny, skulde benytte Christen
hedens Mathed til at knuse den.
Spanien paa begge Sider af Verdenshavet, som i den West
phalske Fred maatte erkiende Hollands Uafhængighed, havde
under Philip den tredie og fjerde saa aldeles tabt det Frygtelige
for andre Magter, at selv Portugal rev sig løs (1640), fordrev
Spanierne paa otte Dage, og bekrigedes siden kun forgjæves i
otte og tyve Aar.
Den Tydske Linie af det Østerrigske Huus, som med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
