Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
sætte sig hans Villie. En Tidlang nøiedes han vel med at betale
to Rigsdaler for hver Overløber og plage de Gienstridige paa
allehaande Maader : nedbryde deres Kirker, lukke deres Skoler,
bortsnappe deres Børa o. s. v., men da det dog ikke vilde ret
forslaae, tilbagekaldte han høitidelig, samme Aar, som han
ægtede Madam Maintenon (1685), det «Nantiske Friheds
brev,« og nu begyndte, med de berygtede »Dragonader,« en
Forfølgelse, der kun har sin Mage i den Neroniske ogDio
cletianske*). Ved Umenneskeligheden heraf vil vi ikke
dvæle, thi derom havde end ikke den fintfølende Madame,
end sige da 1 Ludvig og hans jesuitiske Skriftefædre (La
Chaise og Letellier), mindste Begreb, og Blindheden, hvormed
Ludvig tilstoppede sine Hjelpekilder og afnødte det Protestan
tiske Europa et Had og en Afsky, der overveiede dets Beundring
for ham, den er saa iøinefaldende, at selv de, der igrunden yn
der hans tyranniske Tankegang, dog beklager hans mærkelige
Feiltagelse; men vi, som giør ingen af Delene, vil paa Menne
skets Vegne glæde os ved, at der selv i Frankrig ei blot fandtes
Hundredetusinder, som udvandrede, men vel over en Mil
lion, der heller lod sig knuse end omvende med Næver**).
Ingensteds udenfor Frankerig vakde Dragonaderne saa
megen Gru, som i Engeland, og det med Rette, thi de sidste
Stuarter var, som sagt, i Ludvigs Sold, og samme Aar, som
han tilbagekaldte det Nantiske Fribrev, besteg en Prinds den
Engelske Throne, som baade selv var ivrig Catholik og øn
skede ivrig at omvende sine Riger til hvad han kaldte den ene
saliggiørende Tro.
Dog, hvad Engelænderne i halvandet Aarhundrede med Stolt
hed kaldte den glorværdige Omvæltning (The Glorious
Revolution), maae vi nødvendig stræbe at faae en rigtig Fore
stilling om; thi bar end Begivenheden slet ingen Storhed til
skue, saa har dog Tiden viist, [at] den har desmere Storhed i
sig, og er, ei blot for Engeland, men for Europa og hele Menne
skeslægten, uforglemmelig.
Man vente her hverken nogen Lovtale over den Engelske
Stats-Forfatning, som den blev ved Slutningen af det Syt
tende Aarhundrede, eller nogen klar Fremstilling af det der-
1 2. Udg. udelader »da«.
681
*) Sismondi XXV. 415—21. 31—38. 77—86. 490—523.
**) Sismondi XXV. 522.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
