Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
684
uden Sværdslag tog Flugten, saasnart Vilhelm var landet ved
Torbay (1688) med 14000 Mand, og var forstærket ved endeel
Overløbere, blandt hvilke John Churchill, siden Hertug af
Marlborough, sig til liden Ære, blev den Navnkundigste*).
For nu ved Oranierens Thronbestigelse (1689) dog at bevare
Skin af Arvefølge, hyldede man hans Dronning tilligemed
ham, og udraabde, skiøndt uden Grund, Sønnen af James for
indsmuglet; men det var dog indlysende, at fra nu af maatte
de Engelske Konger betragte sig som afsættelige Embedsmænd,
og at Thron-Arvingernes Stilling blev meget mislig*).
Naar nu denne Engelske Statsforfatning, hvorved
Konge-Stillingen, langtfra at være den frieste, bliver den mest
indeklemte i Riget, ophøies enten som den rette Folke-Fri
hed eller dog som al Friheds Kildespring, da er dette baade saa
ufornuftigt og uhistorisk, at det gjendriver sig selv, og Engelsk
mændene indrømmer selv, at det lange Parlament baade
udsuede og tyranniserede Folket langt anderledes [mere]
end Nogen af Stuarterne; men i det Sy ttende Aarhundrede
var der ingen Enkeltmand, uden maaskee Cromwell, der
kunde eller vilde forstaae, at Enevolds-Magten, langtfra at
give Ret til nogensomhelst Undertrykkelse afden menneskelige
og borgerlige Frihed, netop for pligt er Besidderen til at
skiænke denne Frihed langt større Sikkerhed og langt mere
velgiørende Virksomhed, end nogen deelt Magt og indskrænket
Øvrighed kan. Under disse Omstændigheder, da Aandløshed,
alskens Pietisme, Romerret, Herskesyge, barnagtig Forfenge
lighed og drengeagtig Selvklogskab allevegne sad ved Roret,
medens slet Ingen vidste enten hvad Folkelighed eller sand
borgerlig Frihed havde at betyde, da var det kun en dunkel
Drift, og hvad man kalder Slumpelykke, der kunde redde enten
Christenheden i det Hele eller noget Rige i Særdeleshed for at
blive, ligesom Frankerig, et Pinested og Helvede for Menne
ske-Livet.
Holland var i Begyndelsen af Aarhundredet, ved en saadan
dunkel Drift og Slumpelykke, blevet et Fristed for Menneske-
Livet, men hverken kunde Landets Beliggenhed i Tidens Løb
yde dette Fristed tilbørlig Sikkerhed, ikke heller havde Folket
Art og Evner til Høvdingskab i Aandens Verden, saa det var
den store Knude, om Engeland, beskyttet af Verdens-Havet,
*) Hume VIII. 224—327. Hallam 111. 303—56.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
