Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aabent Brev til mine Børn
191
Nu bærer smukt med eders Fader Skammen!
Stadfæster med ham Nordens gamle Tro,
At Æblet falder ikke langt fra Stammen!
Ei Sølv og Guld, men kun et ærligt Navn,
Med mange giæve Fædres sammenslynget,
Og Mindet om en Mand, som taalde Savn,
Og stod paa Alderdommens Kyst forynget,
Og om en Fader, som med Kæmpehaand
Omværned eders Vext i onde1 Dage,
Til sanddrue Mennesker med Liv og Aand,
Og Friheds Krav, hvor Baand er blot til Plage,
Kun det er Arven, I til Skifte faae;
Men maa kun i sin Art den Frugter bære,
Da skal I føle under Issen graa,
I har det bedste, vi kan her begiære !
Og Du, min Daatter! Moders Liljevaand!
Vor Herre vogte Dig for Folkemunde !
Omfavn i Hjertet kun din Faders Aand !
De stille Vande har de dybe Grunde.
Det Glimrende vel frister eders Kiøn,
Men mægter dog ei Hjertet at forblinde,
Hvor det er dybt og soleklart i Løn,
Som hos den ægtefødte Dannekvinde!
1 i Poetiske Skr. 6. Bind, S. 247: unge for onde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
