Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Texter og Helligdage
258
En som Aands-Udgydelsens, En som Allehelgens eller
Reformationens og En som Bebudelsens Fest, og det
vilde vel være ønskeligt, om Julen ligeledes holdtes paa en
Søndag, men især maatte Christne ønske, at store Bededag
kunde bortfalde, da den ikke blot er udsprunget af en blot
verdslig, aldeles vilkaarlig Anordning i det Syttende
Aarhundrede, men er en Efterligning af Jødernes almindelige
»Bods og Bedrings« Dag eller store Forsonings- Fest, som
slet ikke passer i den christelige Tankegang. Nyaarsdag er
vel ogsaa ganske verdslig, men det veed Alle, og naar den
blev høitideligholdt derefter, meer i almeen menneskelig end
særdeles christelig Stil, vilde den i enhver Statskirke være paa
sin Plads.
For Resten seer Man let, det kommer mere an paa hvordan
der holdes hellig, end hvormange Helligdage der staaer i
Alterbogen og Almanakken, og at en klog Regiering aldrig i sin
Statskirke afskaffer no gen Helligdag, som Folket virkelig
ynder og af egen Drift høitideligholder. Derfor var det et stort
Misgreb afStruense, som ikke blot gav Statskirken et føleligt
Knæk, men tiltrak ham hos Almuen meget Had og mange
velmeente Forbandelser, som jeg endnu i min Bardom hørde
Gienlyd af, at han med et Pennestrøg ikke blot afskaffede
Tredde-Helligdag ved de store Høitider, men ogsaa Hellig
trekonger, Mikkels- og Mortens-Dag, som førde Hellig-
Aftener med sig. Da Hellig-Aftnerne holdes endnu, vilde det
endogsaa være klo gt at hellige Dagene paa ny, da Man kan
være vis paa, alle de af Almuen, der endnu bryde sig det mind
ste om Kirken, vilde paa de Dage med Fornøielse besøge den,
og det træffer sig saa godt, at baade H elligtrekonger, Mik
kels- og Mortens-Dag lod sig i den mest oplyste Tid giøre
saare høitidelige. Hvor Man nemlig i Hedninglande skiøn
ner det mindste paa Christendommen, var ingen Høitids
dag naturligere end den, der minder om de fromme Hedninger,
som opledte Frelseren i Krybben, og det almindelige Bifald en
ny Sang om Helligtrekongerne har vundet, viser noksom, at
Stjerne-Evangeliet endnu blandt os har mange gode Ven
ner. Mikkelsdag skulde efter Christian den Tredies Or
dinants være Hø st fe st, og det vilde være en sand Vinding at
iaae den holdt over hele Landet paa en gammel Helligdag, saa
det var kun Skiødesløshed hos Statskirkens Præster, der lod
det gaae ad Glemme. Morten sdag endelig er Morten Lu
tliers Navnedag og christelige Fødselsdag, saa det var hos os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
