Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brage-Snak
519
Hjelpe-Midler kan danne os, og herpaa maa saameget mere
lægges Vægt, som man i Latin-Skolen snart har fordømt
Græker-Aanden som en Djævel, og snart betragtet den Romer
ske Uaand som en Husgud, der selv midt i Christenheden skulde
tilbedes.
Ilden, som Prometheus eller Forklogskaben stjal fra
Selvejeren, er nu aabenbar den Guddoms-Gnist, som ogsaa
Grækerne følde i sig, og som vi kalde »Aand«, usynlig, men
dog kiendelig derpaa, at den skaber en ganske egen Lysning
og Lunhed i Støv-Hytten, saa Tankerne faae en langt høiere
Flugt, Følelserne er langt skiønnere Præg og Glæden en langt
finere Duft, end Dyrene, selv de Klogeste og Frommeste,
kiende. Herved opdager Mennesket, at han har en dobbelt
Verden for sig, den Ene tilfælles med Dyrene men den Anden
med Guderne, og nu opstaaer naturlig det store Spørgsmaal om
Menneskets Forhold til Aandens eller Gudernes, de »salige og
udødelige« Guders Verden, og det er klart af Mythen om Pro
metheus, at Grækerne, om ikke fra Begyndelsen, saa dog
meget tidlig, betragtede deres Besiddelse i Aandens Verden som
et Rov, der havde draget en følelig Strå f fra Guderne efter sig,
og skiøndt vi umulig kan finde den Løsning af Menneske-Gaa
den tilfredsstillende, kan vi dog godt indsee, hvordan den na
turlig tilbød sig. Ettertanken opdager nemlig snart, at med
de nye Kilder til høie Tanker, dybe Følelser og salige Glæder,
aabnes ogsaa Kilder til mange Savn og Sorger, og især til Fryg
ten for det hemmelighedsfulde Mørke i Skygge-Riget, som Dy
ret ikke kiender, saa for Hedninger kunde det let synes tvivl
somt, om der var mest vundet eller tabt ved Guddoms-Gni
sten, og da Mennesket altid har Følelsen af, at al Ulykke har
sin Grund i en dunkel Brøde, giættede man paa et Rov, der vel
igrunden var umuligt, men som dog, Muligheden forudsat,
virkelig paa en Maade forklarede det Hele. Havde nemlig Men
nesket virkelig stjaalet den himmelske Gnist, eller dog hælet
med Tyven, da faldt Misundelsen og Straffen fra Gudernes Side
ganske naturlig, og i Pan do ra -Mythen see vi begge Dele af
bildede med en Finhed, der giør den Græske Vittighed Ære,
thi Guderne vil ikke bruge Magt, men sætte List mod List, saa
Mennesket kommer ved sit eget Misgreb til at bøde for sin For
gribelse, Uaanden har han stjaalet og vælger nu selv den fal
skeSkiønhedog dermed alle Ulykker i Tilgift.
Denne Betragtning af Menneske-Livet var nu vistnok saa
nedslaaende, at den grændsede til Fortvivi else, men det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
