Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forord
27
magt 1808, da vor si ds te Orlogsmand af den gamle Bygning
»Prinds Christian* løb paa Grund og blev til Vrag og gik i
Lyset; thi da stemmede Ungdommen op og sang min gamle
Vise om Villemoes for »Piger smaa«, og derved fik jeg den
bedste Leilighed til at minde om, hvad der staaer paa Bauta
stenen over ham og de andre Ænherier eller Medbeilere
til Livet i Valhall ogFolkvang: i Heltedigtet og Kæmpevi
sen, og til at udbringe etDanskHurratil deres Ihukommelse.
Og herved var det et lykkeligt Varsel, at Lodsen, der ikke
kunde bare sig for at lytte til Visen om Villemoes , havde
nær sat os fast paa Sæl lan ds Ril", men satte os dog ikke, saa
vi løb dobbelt glade efter Nakke-Hoveds og Kullens Fyr,
ad Sundet til. Her aabnede sig nu den allerbedste Leilighed til
et venligt Ordskifte med det »Unge Danmark*; thi som jeg,
endnu med lidt af Taarerne i Øiet, som Villemoes-Sangen
havde fremlokket, saae ud over det krusede Hav, med den lette,
hvide Skum-Giæring, der fulgde os, som en Flok Svane-
Unger, paa begge Sider, da fik jeg inderlig Lyst til at lade
Ungdommen vide, hvor inderlig vel jeg følde mig i dens
Midte, og nynnede desaarsag for mig selv paa de første Vers
til Rune-Bladet, som skulde følges med Skamlings-Talen,
og i samme Øieblik var Ungdommens Tanker hos mig og
det gamle Danmark, det fik jeg deilig at vide, dåen Unger
svend traadte hen til mig og spurgde, om jeg ikke nok vilde
tømme et Bæger med Ungdommen? Med største Fornøielse,
var naturligviis mit Svar, naar Drikken kun ikke er mig for
stærk, og skiøndt jeg strax fandt, at Alt hvad jeg kunde taale
var at nippe til Ungdoms-Bægeret, saa gav dog allerede det
mig Ungdoms-Mod og Lethed til at springe op paa Bænken og
fortælle Ungdommen, hvad jeg just gik og nynnede paa, fordi
jeg nu følde tilbunds, at jeg meget for tidlig havde sørget over,
at jeg sagtens kom til attåge Broder-Parten af gamle Danmarks
Arv og Odel, rørligt og urørligt Gods, med mig i Graven, etter
som jeg nu mærkede, at der i den yngre Slægt var baade Beilere
og Medbeilere Nok til Alt, hvad der er smukt og ædelt, høit og
dybt, aandigt og hjerteligt, og efterhaanden lyst og klart, og
sagde de ikke Alle >Ja«, saa var jeg stokdøv.
See, under disse Omstændigheder faldt det mig let, eller ret
tere, faldt det af sig selv, at i Morgen-Stunden, under Opseilin
gen i Øre-Sund, under den deilige Sællands-Kyst, blev
Rune-Bladet omtrent som det er, saa jeg ved Torbæk kun
de magelig staae op paa Bænken og læse fra Bladet, til ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
