Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren I
163
og for disse vil jeg gribe denne Leilighet! til af mit inderste
Hjerte aabenlyst at takke mine kiære Landsmænd, baade paa
Øer ne og i Jylland*).
Det var da ogsaa først underveis til Præstø jeg fik at vide,
at en stor Deel afBønderne havde besluttet af deres egen Midte
at vælge en meget anseet Gaardmand, Sognefogeden i Udby
Sogn, Jens Jensen fra Gromløse, hvad jeg dog fandt meget
urimeligt, da denne gode Mand ikke blot traf til at være en af
mine første og flinkeste Confirmander, men havde altid havt
mig i kiærlig Erindring og bavde for kort siden, da jeg først
tænkde paa at stille mig i Kredsen, udtrykkelig anbefalet mig
til Bønderne som en sikker Mand, der veeg for Ingen. Da jeg
kom til Nysø, et gammelt trofast Vennehuus, som jeg umuelig
kunde skye, skiøndt jeg vel vidste, at alle Herresæder for
Øieblikket falde Bønderne mistænkelige, hørde jeg nu dog,
at Sagen udvortes havde sin Rigtighed, saa mangfoldige af
Bønderne og rimeligviis de Fleste, ei vilde vide af nogen
anden Rigsdagsmand end Jens Jensen fra Gromløse, og
Prøvevalget gav mig ikke synderlig Trøst, da der forholdsviis
kun mødte faa Bønder, og slet ingen uden jeg selv meldte sig
til Stilling, saa det var først Aftenen før Valgdagen, jeg fik
Vished om, at Sognefogeden fra mit Fødested var min
eneste, men efter Omstændighederne farlige Medbeiler. Nu først
slog det mig, at jeg ved denne Leilighed spillede høit Spil; thi
medens det kunde været enhver anden bekiendt Mand taale
ligt at fortrænges af en Bonde, der aabenbar slet ikke kunde
maale sig med ham i Dygtigheden til Rigsdagsmand, saa var
det ganske anderledes med mig, som en gammel Bondeven,
der altid mod de Lærde havde paastaaet, at Sællands Bøn
der var ingenlunde Giæs, skiøndt de var graa, men at hvad de
fattedes i Kundskab og klar Forstand, det havde de rig Erstat
ning for i en dyb og rigtig Følelse, der vel hos Mængden af dem
sov hardt, men kunde dog vækkes ved etdristigt, men ven
ligtogfolkeligt Ord, og behøvede kun at vaagne for at virke
mageløs glædelig. Det blev mig nemlig soleklart, at nu, da mit
Valg til Rigsdagsmand aabenbar beroede paa Sællandske
Bønder, og da jeg stod Ansigt til Ansigt med dem midt i min
Fødeegn, og med det folkelige Ord og især det Sælland-
i
*) Uagtet nemlig Tiden, som man veed, var kort mellem mit Uheld i Ny-
boder og Kongevalgene, bad dog henved totusinde Dannemænd Maje-
stæten om at tåge mig i Betragtning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
