Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren II
180
naar vi paa en fornuftig Maade vil stræbe at giøre os vor Belig
genhed, vore Kræfter og vore naturlige Hjelpekilder saa nyttige,
som mueligt.
Hvad jeg derimod vilde udbede mig deres Opmærksomhed
for, er den Betragtning, at det er ingenlunde blot for Handelens
og hvad man kalder »Profltens« Skyld, vi af alle Kræfter skal
stræbe at løsrive os fra Tydskland og træde i levende Forbin
delse med Engeland, men at det er til vor store Fordeel i alle
muelige Henseender.
Naar vi saaledes betænker, hvad Indflydelse det sædvanlig
har paa et lille Folk, og i Særdeleshed paa det lille Danske
Folk, at knytte sig til et af de store Verdens-Folk, da er det
især Munden, Pennen og Stats-Indretningen vi maa have for
Øie, og hvilken giennemgribende Indflydelse vor lange og tætte
Forbindelse med Tydskland og Tydskerne har havt baade paa
vort Tungemaal, vor Skrift, vor Tankegang og vore borgerlige
Indretninger, det er baade klart og beklageligt nok, saa det vil
jeg iaften ikke søge nøiere at udvikle, men kun giøre opmærk
som paa den überegnelige Vinding, det vilde være for os i alle
disse Henseender at løsrive os fra det Tydske og knytte os til
det Engelske.
Skal vi ikke have mere Skade end Gavn af Bekiendskabet
med fremmede Tungemaal, Literaturer og Indretninger, da
maae vi vistnok først og fremmerst kiende og skatte vort eget,
som vi jo, ved Forbindelsen med de Fremmede, ikke vil miste,
men benytte, og forbedre eller forøge, og det er i denne Hen
seende af høieste Vigtighed, at vi ikke anseer vort eget for min
dre end det virkelig er, men besinder os paa, at Dansk og
Svensk og Norsk er ligesaavel Dele af et Nordisk Heelt,
som Sachsisk og Frankisk og Svabisk er Dele af det
Tydske eller Engelsk og Skotsk af det Stor-Britanniske,
saa at, skiøndt vor Norden ikke udgiør et saadant politisk
Heelt, som Stor-Britannien er, og som Tydskland indbilder sig,
det ved et Pennestrøg kan blive, saa er dog vort Norden i Hen
seende til Sprog, Literatur og naturlig Tankegang, ligesaa nær
og kanskee nærmere naturlig forbundet, og jeg vil lægge til, at
skiøndt vort Norden er langtfra at tælle saa mange Kroppe,
som Stor-Britannien, end sige da, som det grændseløse Tydsk
land, saa kan Nordens Aand dog godt maale sig med hvilken
af de andre saakaldte Folke-Aander, man vil nævne.
Paa den anden Side maae vi imidlertid indrømme, at selv
naar det Nordiske Forbund, som vi savne, baade itidvortes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
