Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren II
186
som følde sig nærmest forbundne, ved fælles Tænkemaade,
Sysler og Fordeel, maatte slutte sig sammen, saa tæt som mue
ligt, til der fremkom en vis Ligevægt, ved det, den ene Kniv
nogenlunde holdt den anden i Skeden, og saaledes fødtes og
opvoxde da de tre berømte Stænder: Præste-Standen,
Adel-Standen og Borger-Standen; thi udenfor vort Nor
den hører man intet til Bonde-Standen, førend seent i Mid
del-Alderen, da man mellem Alpe-Bjergene, i det saakaldte
Schweits, pludselig opdagede, at der ogsaa af Hyrder og Ager
dyrkere kunde danne sig en egen Stand, som det for alle de
andre Stænder ei var nemt at holde Stangen.
Herom kunde være meget meer at sige og især at skrive ;
men jeg vil bryde overtvært, for at det ikke her skal gaae mig,
som det sædvanlig gaacr osDanskere, naar vi kommer til at
betragte Tydskere og andre stormægtige og stortalende Folk,
at da glemmer vi os reent selv, eller dog nær ved at tabe baade
Næse og Mund, over alt hvad vi seer og hører, som vel ingen
lunde er bedre, men synes os dog meget baade klogere og større
og mærkværdigere end hvad viharhjemmehos os.
Her i vort Norden: i Danmark, Sverrig og Norge, derjo, lige
som Tydskland, Frankrig, Spanien og Stor-Britannien, maae
betragtes under eet, skedte i Middel-Alderen ingen Indvan
dringer, men herfra skedte netop de store Udvandringer,
den Gothiske, den Angelske og den Normanniske, som
gav det øvrige Europa sin ny Skikkelse, saa hermde var Stæn
dertiden ingen saadan klar Nødvendighed, som i de andre Lan
de, og man kunde snart tænke, at vi havde faaet Stænderne,
ligesom saameget andet, blot af den Sygdom, vi har, at ville
efterabe Tydskerne og andre fornemme Folk, men skiøndt det
unægtelig har gjort meget til, at vi fik en slem Stænder-Tid,
saa var dog Stænder-Tiden ogsaa hos os uundgaaelig i Middel-
Alderen, for da gik det i det Hele, ligesom det sædvanlig gaacr
i det Enkelte med os alle, mens vi er midaldrende : mellem de
Tredive og Treds, at da tåger vi til ægte, og lader os tåge til
ægte, bygger og planter, kiøber og sælger, avler Børn og samler
Penge eller sætter dem til, kort sagt, vi har saa travlt med os
selv og alt hvad vi nærmest kalde vort eget, at vi er nær ved
derover at glemme alt andet, med mindre det enten er Vand
paa vor Mølle eller staaer os iveien, saa vi enten lokkes til at
forliges eller drives til at drages med det. Ligesom vi derfor alle
i dette Tidsrum af vort Liv fristes til at glemme baade vort
Fædernehus, vor Moders Raad og vore Barndoms-Venner, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
