Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren 111
224
Det Indtryk, som denne Sang skulde være et Udtryk for, var
nu efter min Følelse og for mine Øine dette, at skiøndt Døden,
ved en Skilsmisse mellem Sjæl og Legeme, havde berøvet os
vor store Skjå Id, ved hvem A and en havde saa herligt
aabenbaret sig, saa var det dog kun Sjæl en o: Selv-Bevidsthe
den, som Døden havde stræbt at giøre husvild, kun den, hvis
jordiske Bolig, Speil og Redskab Døden mægtede at sønderbry
de, og at selv denne hjerteløse Bestræbelse og øvede Misgier
ning skulde med Guds Hjelp være Skjalden selv mere til
Gavn end til Skade, medens vi baade kunde og skulde trøste os
med, at Aanden, Nordens Aand, som var over Skjalden og
speilede sig saa mesterlig i hans Værker, Aanden er udødelig
og vil ikke blot vide at bevare det Speil, han skabde, og det
herlige Redskabs Minde, han ved Skabelsen ærede og brugde,
men han vil ogsaa, til Trods for Døden, mægte at fortsætte sin
ny Aabenbarelse i Raad og Daad, i Ord og Gierning, som han i
og ved Skjalden Adam Øhlenslæger saa kongelig be
gyndte!
Dette er nemlig, efter min Følelse og for mine Øine, det op
løftende og glædelige, som fra Arildstid udmærker Nordens
Kæmpeaand fremfor alle andre Folkeaander, at han aaben
barer sig i betimelige Fremskridt, som en seierrig Helt, der
kraftig bevæger sig henimod et fjernt men ophøiet og glædeligt
Maal, skiøndt han forudseer, at dets Opnaaelse kræver Afkald
paa mangfoldige Nydelser, han ellers gjerne vilde dvæle ved, og
kræver Opoffrelse af mange kiære og ypperlige, men i Tidens
Løb forældede og opslidte Redskaber, som han dog inderlig
gierne vilde give Deel i sin Udødelighed. Saaledes føler jeg
Storheden og saaledes seer jeg Sammenhængen i den saakaldte
«Nordiske Mythologi«, den mageløse Kvinde-Spaadom
(Vølu-Spaa) om Helte-Aandens Kæmpeskridt i alle Aser,
fra Balders Bane-Tue giennem Valhal og Ragnarok til
Ida-Sletten og Gimle-Borgen, og det er denne Asamaa
lets Spaadom, dette vor Nordiske Folkeaands Fremsyn over
sit eget store Levnets-Løb giennem Aartusinder, som jeg føler,
seer og paastaaer og stræber efler Evne at bevise, nu fra Skjal
de-Kongens Gienfødelse i Øhlenslæger begynder klarlig
at gaae i Opfyldelse! Derfor smiler jeg kun ad Døds- Tyran
nen, naar han enten ved Øhlenslægers eller ved min egen
Grav vil indbilde mig, at nu har han dog endelig faaet Bugt med
Nordens Aand, saa han heretter kun som et Gienfærd ved
Nattetid kan besøge sine »mange grønne Grave« i Skjaldenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
