Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren 111
238
sang«, og at før Visen var ude, malede de Frode en Hær paa
Halsen, saa i den samme Nat kom der en Søkonge til Land,
som hedd My sing, dræbde Frode og gjorde umaadeligt Bytte,
saa nu var det forbi med Frode-Freden.
My sing tog ogsaa Grotte med sig, samt Fenja og Menja,
og bød dem male Salt, og ved Midnatstid spurgde de My sing,
om ikke Saltet beed ham i Øinene, men han svarede, de skulde
kun male videre, og saa havde de ikke malet ret længe før Ski
bet sank tilbunds, og hvor Strømmen gaacr igiennem Kværn
øiet, der blev en Mal- Strøm, og da blev »Søen salt*.
Saavidt Skålda, og man seer nok, at ved det Grotte bliver
ved at gaae som en Vand-Mølle og bliver ved at male hvad
sidst er mælet over den, derved bliver Søen (ventelig Øst er -
Søen), som før var færsk daglig saltere, hvad jo kan give An
ledning til mange løierlige Tanker og megen vittig Skiemt, især
da Saxos Krønike ogsaa fortæller om den Hjarne eller Hjærne
Skjald, der blev Konge i Danmark for sit Ligvers over Fro
de Fredegod, at han styrtet fra Høisædet endte sine Dage
som Salt-Syder, men hverken herved, eller ved Guldringen
paa Jelling-Hede, som, efter Saxo, voldte »Fredegods«
Død, er der nu Rum til at dvæle, da det fornemste i mine Øine
dog er, hvad Tanker de Danske gjorde sig om Guld-Alde
ren og alle Nordboer følgelig ogsaa om den »Danske Guldai
der«.
At nu dertil først og fremmerst maatte høre Fred, det lærer
vi ikke blot deraf, at den Danske Guldalder kaldtes Frode-
Freden eller Freds-Tiden, og at »Fredegod« er Kongens
Kiendings-Navn, som de forgudede, men det veed vi forud, naar
vi kiender det mindste til det Danske Folks Hjertelag, saa
det fulgde af sig selv, at »Fred« ogsaa maatte være Broderpar
ten af det Guld, der flød fra Grottekværnen, naar den male
de som man mælde.
At der nu tilligemed Fred ogsaa hørde Retfærdighed til
den Danske Guldalder, saa alle Tyve og Røvere fik Skam,
det forstaaer sig selv, da i alle Lande hver vil beholde sit i Fred,
men det er eget hjerteligt Træk ved den Danske Guldalders Ret
færdighed, at den var uden Selvtægt og Hevn, som ellers
pleier at løbe med i Folke-Tankerne om den strænge Ret, thi
Sagnet siger, at selv Drabsmanden, løs eller bundet, var sikker
for Blodhævn.
Endelig hører vi, at »Lykke« tilligemed »Fred« var det, som
Fenja og Menja skulde blive ved at male uden mere Ophold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
