Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren IV
276
for Kirkevæsenet, at de, der for Øieblikket aabenbar behøve og
høirøstet kræve Undtagelse fra de gamle, verdslige Kirkelove,
de kan ikke hjelpes dertil uden ved en ny Lov, men at det kan
skee ved en Lov som denne. Og denne Paastands Rigtighed er
det nu, jeg ikke blot drager i Tvivl, men reent ud benægter, i
det jeg paastaaer, baade at alle de, som føler Trang til borger
lig Troesfrihed kan faae den uden nogen ny Lov, og at dette
Lovforslag kun vilde hjelpe meget faa af dem til denne Fri
hed.
Dels mener jeg nemlig, det er klart, at alle de danske Em
bedsmænd, der har lovet at holde Grundloven og vil følge den,
maa drage deres Haand tilbage fra al Anvendelse af borgerlig
Tvang i Kirkesager, saa at ingen Præst kan kræve borgerlig
Tvang anvendt mod dem i hans Sogn, der enten, efter Ind
skrivningentil Ægteskab, har biet hvad før kaldtes for længe
med at lade sig vie, eller, som, efterAnmeldelsenafet Barns
Fødsel, biede hvad før kaldtes for længe med at lade det døbe,
eller som var blevet atten Aar gammel uden at lade sig bekræfte
i sin Daabspagt, og saa at ingen Dommer, hvis slige Sager kom
for ham, kunde enten dømme til Tugthus eller til Bøder for
saadanne kirkelige Forseelser. Dernæst har jeg jo selv hørt af
den høitærede Cultusminister, at han havde sørget for, at ingen,
som lod sit Barn henligge udøbt, blev sat i Bøder, og den høit
ærede Minister maatte jo da ligesaa godt, efter sin egen Over
beviisning, kunne sørge for, at ingen kom i borgerlig Uleilig
hed fordi de ikke var kirkelig confirmerede eller havde ladet
sig vie.
Saaledes kunde vi da alle, som føle Trang til borgerlig Kirke
frihed, være hjulpne uden nogen ny Lov, og dersom derimod det
nærværende Lovforslag antages og træder i Kraft, da er vi,
aabenbar de fleste med Retten og Trangen til Frihed, som reg
nes til den gamle Statskirkes Virvar eller Chaos, som man siger,
skal være den Folkekirke, Grundloven nævner, saa langt fra at
være hjulpne, at kunde noget betage os selv Haabet om at op
naae denne Frihed, da maatte det være en Lov, som denne, der
ene befatter sig med dem, der hverken regnes til Folkekirken
eller til noget anerkiendt Samfund, som om ingen andre havde
enten Ret eller Trang til borgerlig Troesfrihed end de, man her
mde har kaldt » kirkelige Løsgængere«, altsaa, reent ud sagt,
det samme som vore Fædre paa Øerne kaldte » Rakkere« og i
Jylland »Kieltringer«, som ogsaa da var fri for Kirketvangen.
Skulde nemlig vi, som regnes til Folkekirken, faae Gavn af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
