Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danskeren IV
303
II. 1
Naar jeg tænker efter, hvad der under Ottedags-Livet i N org e
gjorde det lifligste Indtryk paa mig, da var det, som altid hos
Skjaldene, de gamle med de unge, de Smil om smukke
Munde, jeg med meer eller mindre Ret turde tåge til Indtægt,
saa at selv det liflige Indtryk, som hele den ligesaa hjertelige
som storværdige Modtagelse af Syd-Nordens Ungdom, Pindse
dags-Aften, nødvendig maatte giøre paa mig, som paa alle Nor
ges Giæster, først ret blev levende, da jeg om Mandagen ved
Leilighed spurgde en vakker lille Pige, om ogsaa hun havde
\ æret med oghvordan hun vartilmode derved, og hun nu svarede
med et yndigt Smil, at hun var med paa to Steder og hun havde
nær »graatet«; men fordi der, efter Skjaldens, og jeg mener,
efter Menneskets Natur, hører et saadant enkelt M e Hem led til,
for at vi kan tåge et lifligt Indtryk lyslevende hjem med os til
daglig Brug, derfor var Indtrykket i hele sin store Almindelig
hed ei mindre opløftende, da jeg tog levende Deel i den glade
Nordiske Ungdoms Seiers-Tog giennem Norges Hoved
stad, ligefra det gamle Aggershuus til den ny Kongeborg,
og naar jeg ved Tilbage-Synet helst lader Øiet dvæle ved den
vakkre lille Pige, der nær havde graatet, da er det vist nok ei
mindst, fordi Øiet helst dvæler ved det Smukke, som smiler os
imøde, men dog nok lige saa meget, fordi Erfaringen har lært
mig og de graa Håar har givet mig Mod til at sige det høit, at
alt hvad der ordenligviis skal rigtig gaae os til Hjerte, maa gaae
giennem Kvinden til os! Kvinden er nemlig Menneske-
Hjertet selv i sin yndigste Aabenbarelse og levende Rørelse, er
altsaa den igrunden altid sig selv lige, til Verdens Ende udøde
lige Menneske-Natur, hvori det maa levende indpræge sig
og hvorigiennem det levende maa udtrykke sig, hvad Indtryk
Historien virkelig giør paa Naturen, Menneske-Historien paa
Menneske-Naturen, saa dersom ikke Norges Kvinder, og
især de Yndigste, nær havde graatet og virkelig havde tilsmi
let det nordiske Fostbroderlag, da maatte jeg, ikke blot som
Skjald, men ogsaa som Historiker, have fundet selv et saa stor
ladent og morsomt Skuespil tomt og ufrugtbart. Nu derimod
kan jeg intet Øieblik tvivle paa, at jo Nordens Ungersvende,
under Banneret, som Nordens Kvinder har udfoldet, vil
1 Danskeren 1851. Nr. 26. Den 28. Juni.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
