Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. Ordet og Troen efter Kristi egen Lærdom.
»ordet og Troen «, var det almindelige Løsen ved det store
Omsving, den saakaldte »Reformatjon« i det 16de Aarhundrede,
og hverken var der nogen anden af Reformatorerne, der lagde
saa hjærtelig og saa aandelig hele Vægten paa disse Guds Naade-
Virkningers Grund-Kræfter, som Morten Luther; heller ikke er
nogen kristelig Reformatjon o: Fornyelse, tænkelig, uden at
disse Grund-Kræfter betragtes i Herrens og deres eget Lys, og
træder i levende, uafbrudt Vexel-Virkning. Ligesom der nemlig
staar skrevet, at alt er blevet ved Guds-Ordet, og intet uden det,
saaledes er Ordet Aandens eneste levende og kjendelige Ud
tryk baade i Himlen og paa Jorden; og ligesom paa den anden
Side Herren vidner, at for Troen er alting muligt, saaledes vid
ner Erfaringen, at for Vantroen er alting, aandelig talt, umuligt.
Men uagtet man saaledes, ved at nævne Ordet og Troen, i
Grunden har udtalt Grund-Sætningen for al sand Oplysning,
ikke blot om Kristendommen, men om al guddommelig og
menneskelig, aandelig og hjærtelig Virksomhed, saa er det dog
langt fra, at enten i det hele den store Viexel-Virkning mellem
Gud og Menneske, eller i Særdeleshed det kristelige Liv og Lev
ned fra Apostel-Tiden : Livet i Guds Søns Tro, er blevet fornyet
i Kristenheden ; saa at denne Fornyelse, denne virkelige Refor
matjon, som aabenbar ikke blot var Morten Luthers Ønske,
men hvis Mulighed hans Liv og Levnedsløb beviser, den synes
meget mere hartad kvalt i Fødselen , og begynder i alt Fald
først nu kjendelig at udvikle sig af Svøbet.
Aarsagerne til dette Misheld og Langdrag er nu vist nok
mangfoldige, og samles bedst i den Kjendsgjerning, at man
baade fik og vilde have en Stats-Kirke, der lignede Kirke-Staten ;
thi naar en Stats-Kirke er allertaaleligst for >Ordet og Troens,
da er den dog altid et Svøb af Staaltraad eller et Snørliv, som
Livet kun i sin Barne-Skikkelse til Nød kan taale; men hvor
Grund tvigs udv. Skrifter IX 437 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
