Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
440
aabenbarede sig paa det klareste i menneskelig Skikkelse med
guddommelige Ord og Gjerninger, — da finder vi, i alle de fire
Evangelier, skriftkloge nok blandt hans Tilhørere, som fristede
ham og stod ham efter Livet, men vi finder kun en eneste skrift
klog, som virkelig kom til ham, for at finde det evige Liv, og
at selv denne eneste skriftkloge, som vi finder i venlig Samtale
med Herren, Nikodemus nemlig, selv han kom kun til Jesus
om Natten, fordi han af Menneske-Frygt ikke turde om Dagen,
[og] selv hos Nikodemus rokkedes Troen paa den guddomme
lige Lære-Mester, saa snart han viste ham til »Gjenfødelsens
Bad* og til Aandens Dampvogn, som kun kan høres, for at
finde det evige Liv, og han kom aldrig mere til Herren, før han
laa Lig, saa det er endnu et Spørgsmaal, om selv hans Tro no
gen Sinde blev ret levende!
Lad os nu fremdeles betænke, at Herrens tolv Apostler var
ulærde Mænd, og at den trettende, hans eneste skriftkloge Apo
stel, Pavlus, først hørte til hans arrigste Fjender, og maatte af
den himmelfarne Frelser ligesom med Vold og Magt drives til
Omvendelse og Tro ! og lad os da heller forundre os over, at
dog nogle skriftkloge hos os give Herrens Munds Ord Magt og
søge deri det evige Liv, end over, at de ikke er langt flere !
Vi vil nu ikke her indlade os i en dybere Undersøgelse om
Grunden til, at, skjønt Herren selv, som skrevet staar, harvidnet,
at det er af Ordet, som det udgaar af Guds Mund, at Menne
sket lever, og skjønt Apostel-Skriften heltigjennem vidner om Her
rens Munds-Ord, som han med Aand og Liv lægger sin Menig
hed i Munden, saa holder det dog netop haardest for de skrift
kloge at komme til dette Herrens mundtlige Ord, for deraf at
faa Livet ; men vi vil kun, ligesom i Forbigaaende, bemærke,
at, da Bogstav-Skriften, skjønt den ikke engang er et Skygge-
Billede af det mundtlige Ord, men ligner det slet ikke, og er da
kun et vilkaarligt Tegn derfor, dog fører Titel af Ord paa alle
Tungemaal, saa er for de uoplyste Sammenblandingen og For
vexlingen af >Tale og Skrift« ikke blot meget fristende, men
hartad uundgaalig, da selv Kviriden, — der dog godt føler, at
der er samme Forskjel paa det kjærlige Ord, som flyder fra
varme Læber, og de tilsvarende Bogstaver, som flyder fra den
kolde Pen, som der er mellem Kysset af de varme Læber og af
de kolde Bogstaver, — selv Kvinden tør næppe nok tro sit eget
Hjærte bedre end de skriftkloges Penne. Kun derfor, naar Aan
den virkelig taler til Menigheden og beviser med Ild og Kraft,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
