Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
455
eneste af den gamle Adams naturlige Børn fra den Dom, man
fælder over ham og hele hans Slægt, fælder over den faldne
Menneske-Natur, og at man lige saa lidt kan sætte det ny Men
neskes Fødsel foran Barnets i Betlehem, uden at gjøre hele Kri
sti Evangelium til Løgn og Fabel. Ved desuagtet i Blindhed at
gjøre det sidste, ved, som allerede Biskop Evsebius i hans Kirke
historie, at gjøre Abraham og alle Kristi Forfædre efter Kjødet
til Kristne foran Kristus, til Guds gjenfødte Børn førend Gjen
fødelsen af Vand og Aand, — kun derved har man forblindet
sig selv for den indlysende Sandhed: at der hos det faldne Men
neske kan være, har været og maa, saa længe Gjenfødelsen skal
være mulig, findes tænkelig og gjørlig i Sandhed, være baade
Spor og Levning af Menneskets oprindelige Godhed og Herlig
hed, som en Skabning i Guds Billede, der veed af Gud og sig
selv at sige; og, saa vist som »Tro, Haab og Kjærlighed* ud
trykker hele den menneskelige indvortes Billed-Lighed med
Gud, saa vist maa der hos det faldne Menneske, som skal kunne
oprejses, hos det fortabte Menneske, som skal kunne frelses, og
hos det vanartede Menneske, som skal kunne gjenfødes, findes
en virkelig Levning af Troen, Haabet og Kjærligheden, som de
oprindelig med Ordet udgjorde og udtrykte Menneske-Livet i
Guds Billede.
Naar vi nu betragter det oprindelige Menneske-Liv eller Pa
radis-Livet i Herrens Lys, med Skabelses-Bogen for Øje, da ser
vi let, at Troen paa Guds-Ordets Kraft og Liv og Sandhed, og
Haabet om Udødelighed i Paradis, det var Troen og Haabet
hos vore første Forældre, hvormed de stod og faldt for Guds
Aasyn, medens det kan synes tvivlsomt, om de tabte eller be
holdt den indbyrdes Kjærlighed, der hos dem var Kjærlig
heden til Næsten som til sig selv, hvori Guds-Kjærligheden af
ganske Hjærte, Sjæl og Styrke spirede, og hvoraf den skulde
opvoxet og udfoldet sig som Paradis-Rosen ; men at vore første
Forældre dog maa være faldne netop lige saa dybt fra den ind
byrdes Kjærlighed, som de faldt fra Troen og Haabet, det følger
dog nødvendig af den levende Sammenhæng derimellem, og vi
kan høre det paa Adams Ord, hvormed han i Grunden skiller
sig fra sin Hustru, som sit eget Legeme, Kjød og Ben, sigende
til Skaberen : Kvinden, som du gav mig, hun forførte mig.
Lige saa lidt imidlertid, som vi kan tænke, at den indbyrdes
Kjærlighed mellem vore første Forældre, og dermed mellem
Mand og Kvinde, aldeles udslettedes og ophørte ved Syndefal
det, lige saa lidt maa vi tænke, at det var Tilfældet med Troen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
