Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
539
Da nu, for mine lutherske Øjne, Stridsskrift og Prædiken
efter Skriften var Troens eneste Vaaben, men som da ogsaa nu,
saa vel som for tre hundrede Aar siden, med den Helligaands
følgelige Bistand maatte være mægtige til at bryde Jærnstænger
og sprænge Kobbermure, skjønt Muligheden var skjult for vore
Øjne, saa greb jeg med bægge Hænder den Lejlighed, der (1824)
aabnede sig til at udgive et » Teologisk Maanedsskrift« i stræng
luthersk Retning, med en grundmuret Dogmatiker og en lov
fast Ebræer af den gamle Skole *).
Paa en Tid, da hele den danske Literatur, og ej mindst paa
den kirkelige Side, laa i en dyb Dvale, maatte et saa dristigt
Foretagende med dygtige Kræfter, som lykkelig overvandt store
Vanskeligheder, nødvendig vække en Slags Bestyrtelse i Mod
standernes trygt sovende Lejr, og Professor Clausens ungdom
melige Sejers-Raab i hans tykke Bog om » Katholicismens og
Protestantismens Kirkeforfatning« vilde næppe trøstet den
døende Rationalisme i gammel Stil, men netop under min
ivrige Bekæmpelse af den paa Papiret, faldt jeg i dybe Tanker
om, hvad det dog kunde nytte den vel endnu levende, men
hartad døende Kristendom, om vi baade kunde vinde Sejer i
Pennefejden og nøde alle Præster til at følge Alter-Bogen, naar
dog vort Vidnesbyrd om den bibelske Kristendom kun var som
eet mod tusende, og naar vi ikke kunde indblæse nogen den
Aand, som oplivede os, og var efter Skriften Kristendommens
Livskraft.
Nu (1825) opgik uformodentlig Lyset for mig over Daabs-
Pagten, som hele Kristen-Menighedens mageløs stærke og
gyldige Vidnesbyrd om sin Tro og som Jesu Kristi eget Vid
nesbyrd, da Daaben og Nadveren umulig kunde være hans
Indstiftelser, med mindre alle Indstiftelses-Ordene var hans
Tiltale til Menigheden, og jeg saae strax, at dermed var ogsaa
Aandens og Livets Gange opdagede, da baade Herren havde
sagt: de Ord, som jeg tiltaler eder med, de er Aand, og de er
Liv, — og det fulgte af sig selv, hvad alt Luther bemærkede, at
hele Daabens og Nadverens Virkning maa udledes af Kraften i
det Guds-Ord, hvormed de ere indstiftede.
Hvad jeg nu helst med denne Oplysning skulde gjort, for at
hjælpe den kristne Menighed hos os til en aandelig sikret, fri
og frugtbar Stilling, det er et stort Spørgsmaal, som jeg selv i
*) Dr. Rudelbach og Mag. Lindberg, af hvilke den sidste blev mig en tro
Stalbroder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
