Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
544
værelsen af en hellig Skrift og for dens Overensstemmelse med
Menighedens Tro, saa staar og falder vi dermed, og fristes der
for altid til at gjøre vor Sag til hele Menighedens, og saaledes
indvikle Menigheden i vore Tvistigheder og Penne-Fejder om
Skriftens Oprindelse, Ægthed, Omfang, Indhold og rette For
tolkning, hvorved vi dog altid, i Steden for at bestyrke Menig
heden i sin Tro, frister den til Tvivlraadighed og sætter den i
bestandig Ængstelse og Uro.
Dette vilde være Tilfældet, om end hele den kristne Menig
hed stod i samme Forhold til vor >hellige Skrift«, som det
jødiske Folk fordum stod til sin >hellige Skrift*, som baade
var forfattet paa deres eget Modersmaal og var opbevaret midt
iblandt dem i Forfatterens egen Haandskrift, saa at ingen kun
de gjøre dem den stridig, der kunde ingen ængstende Tvivi
opkastes om dens Ægthed, og den var, saa vidt mulig, tilgænge
lig for alle ; men hvor meget mere maa det da ikke være Til
fældet med vor hellige Skrift, der, hvad det gamle Testamente
angaar, er i alle Maader et Tvistens Æble mellem os og Jø
derne, som vi selv bekjender, det oprindelig tilhører, og hvad
det ny Testamente angaar, er det jo ogsaa skrevet paa et, næ
sten for hele Menigheden fremmed Sprog, saa det af Menig
heden kun kan læses i en Oversættelse, for hvis Nøjagtighed
de skriftkloge er dens eneste Borgen.
Dette er saa i Øjne faldende, at vor lutherske Statskirke og
enhver Statskirke, som kunde det, baade bandt sine Præster
til en vis Skriftfortolkning og til Oversættelsen paa Moders
maalet, for at ikke Tvisten derom skulde vække Tvivl og Uro,
men at dette Husraad hverken var kristeligt eller havde mer
end Skinnet for sig, det saae vi i det attende Aarhundrede, da
det baade klårlig bevistes, at alle saadanne Baand er »Mør
kets Lænker«, som hverken Sandhedens Aand eller hans leven
de Redskaber vil bære, og klarlig viste sig, at den kristne
Menighed, ved at bygge sin Tro og sit Haab paa en ældgammel
Bog, hvis Sprog var døde og hvis hele Beskaffenhed var et Tvi
stens Æble mellem al Verdens boglærde, hvorom Striden kun
de vare til Verdens Ende, enten maatte styrte sig i grænseløs
Tvivlraadighed eller nedsynke i en uforsvarlig Overtro paa en
kelte skriftkloges fuldkomne Sanddruhed og Ufejlbarhed, uden
dog derved at kunne undgaa den »sorte Død« i Aanden.
Nu blev det oven i Kjøbet i det attende Aarhundrede klarlig
oplyst, at om ogsaa den kristne Menigheds skriftkloge kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
