Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Børnelærdom
563
vidt overlegen Medbejlerske til Navnet af den apostoliske Me
nighed og Kristi Brud kunde da rokke det Menigheds-Vidnes
byrd, hvorpaa den ny Kristenheds Tro er grundet, og da vi,
som boglærde, alle maa vide, at en saadan Opvisning er umu
lig, saa skal vi lære Menigheden at smile ad alle de saakaldte
kirkehistoriske Beviser for det ligesaa flove som dumdristige
Æventyr, at netop den apostoliske Frimenighed, som hvert
Øjeblik maatte være belavet paa at besegle sin Tro med sit
Blod midt imellem alle mulige Kjættere, som lurede paa den,
skulde have forandret og dermed forfalsket den Trosbekjen
delse, de havde modtaget af Apostlerne som Sandhedens og
Herrens Lærdom, og have gjort det saa hemmelig, at ingen
Kjætter fik det opnuset, og have gjort det saa enstemmig, at
Herren end ikke havde sig to eller tre forbeholdne, som vilde
være hans trofaste Vidner med Apostlerne til Verdens Ende.
Det vilde og kunde jo ingen Kristen tro, om ogsaa en Engel
fra Himlen fortalte ham det, og vi maatte da meget hellere lade
alle Modstandernes saa kaldte kirkehistoriske Indvendinger
mod vor Trosbekjendelses ægte Apostoliskhed aldeles übesva
rede, end tillægge enten dem eller vor Gjendrivelse mindste
kirkelig Vigtighed.
Derfor har jeg altid kun leget med de Papirslapper, man
med Skoleholder-Værdighed har lagt i Vægtskaalen mod det
enstemmige Menigheds-Vidnesbyrd ved Daaben, ikke
blot fra Slægt til Slægt, men fra Daab til Daab, altsaa uafbrudt.
Men skjønt en afdød Enkeltmands Skrift, selv om det var Ire
næus eller Evsebius, ej vilde veje mere end en Pennefjer mod
den gamle Frimenigheds højtidelige Vidnesbyrd ved Daaben
om sin Tro, saa er dog dette Forhold i Tvangs-Kirkerne med
deres Præsteskab og Alterbøger blevet saa tildækket, overset
og miskjendt, at jeg i en hel Menneske-Alder ikke har kunnet
faa selv Professorer til at forståa, at naar jeg henviser til Arilds-
Kirkens Trosbekjendelse ved Daaben, det da er Menighedens
eget lydelige Ja og Amen, jeg mener, og ikke, som Lessing,
nogle gamle Opskrifter af det saa kaldte Symbolum Apostoli
cum, eller enkelte Ytringer om Menighedens Trosbekjendelse i
de saa kaldte Kirkefædres Skrifter. Hos os vil det derfor tåge
Tid, før man nødes til at indrømme, at hvad der i Tvangs-
Kirkerne og i Pavedømmets Mørke i det mindste tilsyneladende
nedsank til en blot Formular, som selv Præsterne sædvanlig
knap lagde Mærke til, det var og er, i en kristelig Fri-Menig
hed, det sikreste og gyldigste af alle menneskelige Vidnesbyrd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
