Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
INDLEDNING
som et Slags Værtshuse. Man kunde let fristes til at tænke sig, at
denne Afdeling af Imperativnavnene var Udgangspunktet for den hele
Klasse, og at de øvrige vare dannede i Efterligning af deres Form
paa Grundlag af andre Forestillinger. Mod denne Forklaring taler dog
unegtelig, at Navne af samme Slags, tildels i Betydning ganske
svarende til de norske, ere temmelig almindelige i Tydskland l. Deraf
maa sluttes, at de fra først af ere komne til os udenfra. De have
dog, som man ser, skudt frodig Væxt i en Del af Landet.
Folkevittigheden har fundet et rigt Felt i dem; deraf er vistnok for en
stor Del deres Hyppighed at forklare.
Man finder intet Spor til dem i noget ældre Kilder og kan derfor
vist trygt antage, at de alle skrive sig fra de sidste 2—300 Aar.
Om de sammensatte Navnes Alder i det hele lader for Tiden
lidet sig sige med Sikkerhed. Saavidt de foreliggende Oplysninger
række, kan det bestemt paavises, at en Mængde oprindelig
usammensatte Navne til forskjellige Tider have faaet sammensat Form, og at
de sammensatte Navne derfor gjennemsnitlig tør være yngre end de
usammensatte. Dette udelukker dog ikke, at der kan have været en hel
Del sammensatte allerede blandt det ældste Sæt af Stedsnavne i Landet.
Navnenes lydlige Forandringer gjennem Tiderne. Som
berørt ovenfor (S. 3 f.), har Stedsnavnenes oprindelige Form i det store
taget gjennemgaaet den samme Forvandling, som har gjort Oldnorsken
til de nuværende Bygdemaal, forsaavidt de enkelte Ords Form angaar.
Ved at gjennemgaa de Skriftformer fra meget forskjellige Tider, som
findes opførte ved mange af de i Hovedværket omtalte Navne, og
sammenholde dem med Nutidens Udtale, vil man faa et Begreb om
Enkelthederne i denne Forvandling. Rigtignok er det væsentlig kun
de senere Trin af den, som vi paa denne Maade lære at kjende; vi
have jo nu kun i ganske faa Tilfælde Skriftformer af disse Navne
bevarede fra ældre Tid end 14de Aarh., og i den Tid var
Sprogovergangen allerede ret vidt fremskreden. Man mærker det ofte ogsaa paa
Navnene selv, saaledes som de fremtræde i den ældste nu kjendte
Form, at denne ikke kan være den oprindelige, og mange Tegn paa
det gamle Sprogs Forfald sees. I denne Henseende kan f. Ex. mærkes,
at sammensatte Navne, hvis 1ste Led havde en paa -ar endende
Genitivform, oftest have mistet r’et, og at der er stor Usikkerhed i
Vokalen, naar 1ste Led ender paa en Vokal; Tilfælde, som H
æraland skrevet istedetfor Hæruland, møde idelig allerede tidlig i
14de Aarh. Udtalen maa have været uklar eller vaklende i saadanne
Tilfælde allerede dengang.
Idet der forøvrigt henvises til, hvad der er anført om
Lydforandringerne ved Behandlingen af de enkelte Navne, og til de
Slutninger i denne Henseende, som man vil kunne drage ved at
sammenholde Formerne fra forskjellige Tider, skal -her kun særlig omtales
1 E. Forstemann, Die deutschen Ortsnamen (1863) S. 210.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
