Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49 INDLEDNING
søer. Det er ofte vanskeligt at sige, paa hvilken af disse to Maader det
enkelte Navn er at forstaa; den sidste tør have mest for sig i de fleste
Tilfælde. Som Elvenavn er Ordet vistnok ikke at opfatte om en af Svaner
hyppigt besøgt Elv, men som beroende paa en Sammenligning af Elvens Løb
med en Svanes Gliden over Vandfladen (jfr. flere andre Fuglenavne af
Hun-kjøn, der uden Forandring ere brugte som Elvenavn, tildels dog vistnok med
Tanken paa Fuglens Stemme, som Hœna, Igða, Kråka). I Nutidens Udtale
af de herfra stammende Navne er Oprindelsen oftest ukjendelig uden nærmere
Oplysning; man finder Formerne Alp-, Alt-, Art-, Eft-, Ekt-, Elt-, Emt-, Ept-,
Ert-, Ett-, Oft-, Olt-, Ort-, Øft-, Økt-, Ørt-.
eng f. (Gen. og Flt. eng jar), Eng, Græsmark. I den største Del af
Trondhjems Stift og i Nordre Østerdalen nu Intetkjønsord, ligesom tildels
allerede i MA. (se Fritzner under eng u.). Som sidste Led gaar det ofte
over til -ing, -ingen, og dermed tillige tildels til Hankjønsord. En enkelt
Sammensætning med heimr findes, mulig ogsaa en med vin. I de Egne,
hvor ng nu udtales som nn, bliver det undertiden forvexlet med en di, Ende
(f. Ex. Vasseng skr. for Vassende).
esja f. (Gen. esju) bruges nu i Folkesproget om forskjellige Stenarter,
bl. a. om Klebersten. Ordet findes i mange Stedsnavne og maa være gammelt
(jfr. Fjeldnavnet Esja paa Island). Nu udtales det næsten overalt med
foransat h-Lyd (se ovfr. S. 24) og lyder derfor som 1ste Led (den eneste Maade,
hvorpaa det forekommer i norske Navne) Hesje-, Hesi-, Hess-. Med
Hes-begynde nu ogsaa adskillige Navne, der til 1ste Led have Mandsnavnet
Heðinn, og med Hesje- endel nyere Navne, som komme af Hesja, Høhesje.
eski se a skr.
esp i se Qsp.
ey, eyrr se øy, øyrr.
fall n. (Gen. falls, Flt. i Gaardnavne fallar f.) findes i Stedsnavne
i forskjellige Betydninger: ’) Sted, hvor Træer ere faldne, af Ælde eller
omkastede af Storm (som i Trefald, Vefald). 2) «Nedfældning i en Skov, Træer
som brændes til Askegjødning> (i denne Betydning mest i nyere Navne; i
samme Mening brugt Felling). 3) Jordfald (saaledes Landfall, Mælfall,
Leirfall).
festr f. (Gen. og Flt. festar), Toug, hvormed Skibe og Baade fortøies
i Land. Forekommer som 1ste og 2det Led, kun undtagelsesvis usms., i
endel Navne langs Kysten (saaledes Festvaag, Djupfest, Hammerfest,
Sygne-fest ved Sognefjordens Udløb); i disse synes det ikke at kunne forstaaes
anderledes end: Sted, hvor Skibe kunne fæstes i Land, Havn.
fit f. (Gen. og Flt. fitjar), frodig Græsmark, især en saadan, som
ligger lavt og ved Bredden af Sø eller Elv. I mange Stedsnavne,
almindeligere paa Vestlandet og nordenfjelds end paa Østlandet. I den meget brugte
Flertalsform Fitjar tildels misforstaaet i yngre Skriftform og skrevet med
kj eller kk. Af de forskjellige Nutidsformer mærkes som den mindst
gjenkjen-delige Fiane (Fijane), brugt i de Egne, hvor t her i Udt. gaar over til d (for
Fidjane, opr. Fitjarnar).
fjall n. (Gen. fj all s), Fjeld. Sjelden eller aldrig som Flertalsord, naar
det bruges som Navn usms. Den islandske Sideform feil synes ikke at
forekomme i Norge. Enkelte Sammensætninger findes med vin (Fellin) og
heimr. Meget forskjelligt udtalt (Fjæll, Fjell, med lukt e, Fjill, Fjøll, Fjedd,
Fjødd, Fjædl). Hvor det som sidste Led kommer efter s, falder ofte / bort
i Udtalen. Brugt som Iste Led i Genitivform kan det i Nutidsform
vanskelig skilles fra Fjallars-, af Mandsnavnet Fjallarr.
fjórðungr m. (Gen. fjórðungs), Fjerdedel, findes i endel Navne, der
neppe ere meget gamle. Nogle af dem ere at forklare deraf, at de have
udgjort Fjerdedelen af en større Gaard, hvoraf de ere udskilte, eller svaret
Fjerdedelen af en bestemt Landskyld (f. Ex. af et Skippund Korn eller en
Vog Fisk); ved andre er Forklaringen endnu uvis.
fjós n. (Gen. fjóss, Flt. i Gaardnavne fjósar f.). I Gaardnavne usms.,
mest i Flt., og som 1ste Led. Kimeligvis overalt sigtende til Sommerfjøs,
Rygh. Gaardnavne. Indl.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
