Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
29. Berge. Udt. b&rje. — Berg NRJ. II 512. Berge NRJ.
III 428. Bergh NRJ. IV 474. Berg 1563. Biergh 1567. Berge 1610.
1667. 1723.
Dat af b e r g n. (Indl. S. 43).
30. Vorland. Udt. vorland. — Worduland DN. XII 199, 1463.
Vorduland DN. XII 229, 1490. [Vkreland (!) NRJ. II 513. Wareland
NRJ. III 426.] Vorelandt 1563. Wordelannd 1567. Varland 1610.
Vorland 1620. Worland 1723.
V Q r ð u 1 a n d, se Finnaas GN. 69. Den Varde, hvortil Navnet har
Hensyn, maa vel være det høie Fjeld vé’ten (oldn. vi ti m., Varde, Indl. S.
87), ogsaa kaldet fø’resvéten eller só’nnsvéten (efter GN. 11 og GN. 5), som
dog ligger over en Fjerdings Vei i SØ. for Gaarden og nærmere GN. 27—29;
men disse Gaarde kunne efter Navnene godt være yngre end Vorland.
30, 2. Eidesund. Udt. ei’es’ond.
Sms. med GN. 43.
31. Kausland. Udt. hausland. — Kusland NRJ. II 513.
[Kossland,] Koffslandt NRJ. III 426. Kouslandt 1563. 1610.
Kous-land 1620. 1667. 1723.
«Snarest vel *Kausaland, af kan si m., Kat, som Tilnavn. Jfr.
Kausaruö paa Østlandet, Kausamór i Værdalen, og lign [Bd. I S. 31.
55. II S. 314. III S. 156. IV, 1 S. 236. IV, 2 S. 96. V S. 16. XV S. 120=] Af
Koffslandt 1522 tør man ikke slutte til * K a u p s 1 a n d [af k a u p n.. Kjøb],
der ogsaa i sig selv vilde være et lidet rimeligt Navn.» O. R. Samme Forled
har man mulig ogsaa i Kaustøl, GN. 55 i Haus. I enkelte af de anførte
Navne, der synes at være for talrige til at kunne indeholde k a u s i brugt
som Mandstilnavn, kan vel dette Ord, ligesom vistnok kqttr i Stedsnavne
(se Tvsnes GN. 116 og GN. 120), være brugt om vilde Katte eller om
Røskatte.
31,2. Nygaren. Udt. ny’garen.
31,5. Haugen. Udt. hau’en.
31, 7. Dalen. Udt. dalen.
32. Glesnesholmen. Udt. glæ’ssneshalmen.
Sms. med GN. 33.
32, 1. Tolden. Udt. vadlen.
32,4. Vaatemyren. Udt. vatemýra.
33. Glesnes. Udt. glcessnes. — Glesnæss DN. XII 155, 1427.
af Gleesnæse DN. XII 199, 1463. Glesnes DN. XII 229, 1490.
Gles-nes NRJ. II 513. Glessnes NRJ. III 426. Gleßnes 1563. Glinsnes
1567. Gleßnes 1610. 1620. 1667. Glesnæs 1723.
Glesnes. Sammenstilles af O. R. med Glesne i Krødsherred, der
ligger ved en Elv, som kommer fra Glesnesjøen (i Glessionum 1331);
samme Navn er maaske Gletne i Hægebostad (NE. S. 74. Bd. V S. 205). Det
kan dog være tvivlsomt, om Glesnes som 1ste Led indeholder en Stamme
G 1 e s n - eller Gies-. Det sidste er vel mest sandsynligt, saaledes at Navnet
bliver nær beslægtet med Glæserud i V. Toten, som dog har opr. -æ- og
hører sammen med Verbet g 1 æ s a, smykke med noget glimrende, og Adj.
glæsiligr, glimrende, blændende; se Bd. IV, 2 S. 100. Gles- i Glesnes
er derimod vistnok en Stamme *glasja- n. eller ’glasjö- f. med Betyd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
