Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
SØNDRE BERGENHUS AMT
O. R. Som mulig beslægtede Navne anfører O. R. Ronge, GN. 9 i Ævanger,
liongevær og Rongsvaag i Lindaas (GN. 165. 167), Rougen i Haa (GN. 19,8)
samt Rongen og Rongene (best. Form i Ent. og Flt.) paa flere Steder paa
Søndmøre. Han tænker sig, at disse Navne kanske kunde være at forklare
af r o n g f., Knæ, Krumtræ i Baad eller Fartøi (Bd. XIII S. 90), beslægtet
ined Adj. r a u g r, krum, vreden, men henviser dog til mulig Sammenhæng
med det paa mange Steder forekommende Gaardnavn Rogn, hvorom se
Voss GN. 49.
39. Sæle sondre. Udt. sæle. — a Seli BK. 54 b. pa Sell
NRJ. I 124. II 502. Sellæ NRJ. III 435. Selle 1563. Sæll 1611.
Sør Selle 1667. Søre Sæle 1723.
Sel n., Dat. Seli, Sæl, Husene paa en Sæter (Indl. S. 73). — Sæle
«nordre» er Manger GN. 7. — GN. 39—42 ligge paa Blomøen.
40. Blom. Udt. blómm. — i Blom NRJ. II 502. III 433. Blom
1563. Blomb 1667. Blom 1723.
Vel * B 1 ó a r, se Haus GN. 67. — Jfr. Forklaringen af GN. 8.
41. Bloinvaagneset. Kaldes næse. — [i Nessø NRJ. II 502]
Neße 1667. Næsse 1723.
41. 10. Knarviken. Udt. lcnarrvilçæ.
*Knarravik, se Fjeld GN. 40.
42. Dale. Udt. dale. — i Dale BK. 54 a. Daal DN. I 544,
1435. i Dallæ, i Dala NRJ. II 502. Dalle NRJ. III 434. Dall 1610.
Dahle 1667. 1723.
Dalr m., Dat. Dali (hvorfra Nutidsformen stammer).
43. Oen. Udt. o nee. — Oo DN. VIII 5, c. 1180. DN. XII
159, 1427. af O DN. XII 201, 1463. 223, 1490. Oo DN. XII 230,
1490. Hoo NRJ. II 502. Wo NRJ. III 434. Øe 1563. O 1567.
Ou 1610. Oe 1611. Oen 1667. 1723.
O f. «Udentvivl det gamle Navn paa Breivikøen, hvorpaa GN. 43—45
ligge.» O. R. Mulig samme Ønavn er «Onø», V. for Rongøen (GN. 38).
Navnet, som nu har best. Form, er sproglig mangetydigt, og Stedsforholdene
give, saavidt jeg ser, ingen sikre Holdepunkter for Forklaringen.
44. Naaluren. Udt. nalúræ.
Ligger paa Spidsen af den Halvø, som dannes ved den fra S. dybt
indtrængende Kvernepoll. En liden langstrakt 0 lige udenfor (østenfor) heder
«Naalen» (nå’læu Naaluren synes da at være sms. af dette Ønavn og u r ð f.,
Ur (Indl. S. 83).
45. Breivik. Udt breivik,ce. ■— Breuigenn 1610. Breewig
1667. Bredvig 1723.
46. Herlovær. Udt. h&rlevære. — Herðluver Fornm. S. IX
260. X 120 Egils saga Kap. 57. af Hærdluueri DN. XII 223,
1427. Herløwer NRJ. II 502. Herleffuer NRJ. III 434. Herløwer
1563. Hellener 1610. Herleuer 1611. 1620. Herløewer 1667.
Herløver 1723.
H e r ð 1 u v e r er en egen 0 : det til Herlø (GN. 15) hørende Vær (ver
n., Indl. S. 85).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
