Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33. LINDAAS
■il 409
52. Berge. Udt. Jeg V/e. — Berge NRJ. II 503. Berg 1563.
1611. Berge 1610. 1620. 1667. 1723.
* B e r g n., Dat. * B e r g i.
5.3. Grimstad. Udt. gr^mmstå. —• Grimstad NRJ. II 503.
Grimstedt NRJ. III 463. Grimstadt 1563. 1611. Grimstad 1667.
1723.
Se Fane GN. 30.
54. Kunglevold. Udt. IcunqnevMl (ogsaa hort kun gle). —
Kwmlæwoldt NRJ. I 122. Kumlevail NRJ. II 503. Kumleuoll NRJ.
III 460. Kongleuoldt 1563. 1610. 1611. Kombleuold 1620.
Kongle-wold 1667. Konglevold 1723.
* K u m 1 a v o 1 ] r, af kuml n., her vel i Betydningen : hedensk
Gravminde (Indl. S. 62); paa Gaarden, hvor arkæologiske Undersøgelser ikke have
været forelagne, er der flere runde Hauger, der ser ud som Gravhauger.
Navnet haves i Formen Kumlevold i Gyland, mulig ogsaa i Kummervold
i Kornstad (Bd. XIII S. 337). Ordet kuml forekommer ret h.vppig som
Iste Led i Stedsnavne (jfr. det nu tabte Kumbløy DN. XII 223, 1490,
vistnok fra Nordhordland), men behøver ikke overalt at være brugt i den
ovenfor nævnte Betydning, da det viser sig engang at have havt en mere
udstrakt Anvendelse, om Mærker og Tegn i forskjellig Hensigt. Det har
ogsaa paa andre Steder undergaaet lignende Ændring; saaledes udtales
Kumlevold i Gyland nu Kongevold, og Konglungen i Asker, Kongtorp i
Høland og Kongelbæk i Aasnes stamme sandsynlig ligeledes fra dette Ord. Se
Bd. II S. 158. III S. 286, jfr VI S. 44.
55. Tveiteraas. Kaldes briYvødl. — Brueuoldt 1563.
Thueder-aas 1611. 1620. Tvederaas 1667. Tvetteraas 1723.
Se Fane GN. 9. — Daglianavnet har Hensyn til Gaardens Beliggenhed
ved en Bro over det smale Hundvenvand.
56. Huiulven. Udt. lwnnvenn. — i Hundwin BK. 30 b.
[Hwnnøt NRJ. II 503.] Hunduene NRJ. III 462. Hunduenn 1563.
Honneuen 1610. 1620. Hondeuen 1611. Hundwen 1667. Hundven
1723.
Hundvin, sms. med vin. Iste Led kan være Dyrenavnet h u n d r m.
Denne Sammensætning findes ikke ellers.
56, 10. Hundvensliopen. Udt. JwnncennsMpen.
57. 58. Lyg re it ytre og indre. Kaldes utlúró, innlúrö. —
Lygra, i Lvgru Fornm. S. IV 309. 311. -[å (!) Lvgrii Egils saga Kap.
36.] Lygra Snorra-Edda II 491 f. Jfr. Oplysningerne om Sognets
Navn S. 408. Lyren NRJ. I 122. Liren NRJ. II 504. Liwræ, Indre
Livvræ, [Wtliwræ, Liwrenn] NRJ. III 461 f. Lyrenn 1563. Wlygrenn
1567. Liuren 1610. 1611. Vdlyrren, Indlyrren 1667. Udlyren, Indre
Lyren 1723. — Jfr. Einarr Lygra Fornm. S. VIII 310.
Lygra f., Ønavn. Synes at betyde: den lyse (jfr. Lygre, GN. 121 i
Strandvik); den hele 0 er græsgroet og danner derved en Modsætning til de
mere golde og mørke Omgivelser. Af Ønavnet er efter O. R. (N. Fjordn. S.
62) Fjordnavnet Lygrisfjorðr dannet; se «Gamle Bygdenavne» — Efter
kort Vokal er -g- bortfaldt ligesom t. Ex. i GN. 113.
59. Berfjord. Udt. b&rrfø, børrfø, [bö’rr-]. — Beresfiorden
NRJ. II 499. Bereffiordt NRJ. Ill 445. Berieffiord NRJ. IV 476.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
