Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•566
SONDRE BERGENHUS AMT
39. 40. Mæland øvre og nedre. Udt. mæland. — i
Medal-lande BK. 73 a. Melandt 1563. 1611. 0. og N. Mehland 1695.
Øfre Meland, Nedre Meeland 1723.
M e ð a 11 a n d, se Etne GN. 19. Ligger midt imellem GN. 36 og GN. 41.
41. Hole. Udt. hó7ó, Gen. hó’la. — a Holom [DN. XV 21,
1353.] BK. 76 b. a Holum a Strond DN. I 408, 1398. Houle 1563.
Houlum 1611. Hoehle 1695. Hole 1723.
H ó 1 a r, Dat. Hólum, Flt. af h ó 11 m., isoleret, helst rundagtig, Høide
(Indl. S. 56). Jfr. GN. 36. — Tillægget a Strond viser, at Holebygden (se
«Gamle Bygdenavne») og rimeligvis hele Vinje S. allerede i MA.
sammenfattedes med Oppeim S., den egentlige <Strand> (S y g n a s t r q n d), under
en Benævnelse, svarende til det nuv. strandas.
42. Igdetveit. Udt. iMtveit. — Egdetuedt 1630. Eidetuedt
1695. Egdetved 1723.
*IgðuJ)veit forklares NE. S. 116 som sms. af |> v e i t f. med det ret
alm. Elvenavn * I g ð a, der vel egentlig er Fuglenavnet i g ð a f., Erie. Efter
Stedsforholdene er denne Forklaring vistnok mulig; men Igdetveit bør
udentvivl sees i Sammenhæng med Navnet paa Nabogaarden Arnetveit (A r n a [-r-])veit,-] {+r-
])veit,+} GN. 44), der ogsaa har et Ord, som egentlig er Faglenavn (q r n m.,
Ørn), til Iste Led. Nu er Amarjveit sandsynlig sms. med Mandsnavnet
Q r n (se PnSt S. 12). Det ligger da nær at formode, at ogsaa Igdetveit
indeholder en Personbetegnelse, nemlig et ellers ukjendt Tilnavn i g ð a, der
i denne Bygd kunde være opkommet som etslags Modsætning til Navnet
Qrn (eller Tilnavnet om, jfr. K. Rygh S. 74).
43. Selje. Udt. scMje. — Sellie 1695. Selie 1723.
Er vel selja f., Silje (Indl. S. 73), anvendt i Ent. som Gaardnavn
ligesom t. Ex. Hegg, Voss GN. 144.
44. Arnetveit. Udt. aodnetvait. — i Arnarþuæit BK. 73 a.
Arnetuedt 1611. 1695. Arnetvet 1723.
Arnarpveit, se GN. 42. — PnSt. S. 12 er opgivet Udtalen aoåna-,
45. Hommedal. Udt. hó’mmedal. — Humedall 1611.
Homme-dahl 1695. Hummedal 1723.
* H u m 2 u d a 1 r ?, sms. med Elvenavnet ’Hamla (se Tysnes GN. 108
og Sund GN. 17). Det første 1 vilde da være faldt bort ved Dissimilation.
Se NE. S. 110.
46. Fjeli. Udt. fjedi. — Fielle 1611. Fiellij 1630. Fiellie
1695. Fielli 1723.
Vel *Félíð, sms. med (h)líð f., Li. Iste Led fé n., Fæ, kan have
faaet sit j fra Gen. f j á r; men det kan ogsaa tænkes, at man i dette enkelte
Ord har et Exempel paa Overgangen fra é til j é, som har en videre
Udbredelse i visse Dele af Trondhjems Stift og vistnok ogsaa i enkelte
nord-hordlandske Dialekter (se Forklaringen af Haus GN. 49). Jfr. Fjebu i
Søndeled (Bd. VIII S. 22).
47. Lund. Udt. lónd. — i Lundi BK. 74 a? Lwnd DN. XII
202, 1463. Lundt 1611. Lund 1695. 1723.
L u n d r m., se Indl. S. 66.
48. Løkje. Udt. lø’kjd. — Løchen 1695. Løcken 1723.
Dat. Flt. af læk r m., se Indl. S. 67.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
