Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 NORDRE BERGENHUS AMT
Qwamsøva s. DN. XII 113, 1410 (efter Afskrift fra 1427).
Qwamssø s. NRJ. IV 483 (VL.).
Hvammsøyjar sókn; Sognet har Navn efter det forrige Kirkested,
GN. 91. Paa Grund af dettes uheldige Beliggenhed er nu bygget Kirke paa
Sæle (GN. 88).
Gaardenes Navne: 76. Kollungsnes. Udt. kadlångsnese, [af
Magnus Olsen opg. -ladngs-}. — Koldingsnes 1603. Kolldingnes 1611.
Koldingnes 1667. Koldingsnes 1723.
"Kollungsnes. Vel af Mandsnavnet K o 11 u n g r, som sees brugt
ikke sjelden i Kristiania Stift i 15de og 16de Aarh., og som antagelig findes
i nogle flere Stedsnavne, i gammel Form dog kun i Kollungshofdhæ
(DN. XV 126, 1620) i Rauland. Det kan være en Afledning af Navnet Ko 11 r
eller Kolli (saa Lind, Dopnamn Sp. 710) eller en yngre Form af Kqrlungr,
omlydt Form af Karlungr (saa O. R. i PnSt. S. 166). Jfr. Bd. VII S. 463.
77. Brekken. Udt. bræ’kkao. — Brecke 1603. 1611. Breche
1667. 1723.
Se Indl. S. 45 nnder brekka.
78. Bolstad. Udt. bolsta. — Boellstad 1611. Boelstad 1667.
Bolstad 1723.
Se Indl. S. 44 under bólstaðr.
79. Laane. Udt. lå ne. — Lodnne (eller Ladnne) 1567. Lønn
1603. Lønnefiord 1611. Lønne 1667. 1723.
* La nar. Navnet Laane findes ogsaa i Ramnes (i Lanom RB. 187)
og i Sem Jarlsb. (i Lan ær RB. 204); i Tjøtta haves Laanan (Flt. i best.
Form). I Bohuslen forekommer Lana skipreiða, nn Lane hiirad, L a n
a-b e r g i Herrestad S. og L a n a æ i d, nu Lanehed, i Bokenäs S. Til Grund
for disse Navne ligger vistnok, mulig med én Undtagelse, Subst. 1 q n f.,
Flt. 1 a n a r, som findes i Oldn. i Betydningen Husrække, medens Laan i det
nuv. Folkesprog ogsaa har andre Betydninger: Stabel (t. Ex. af Planker),
lang Bygning, Hovedbygning, Hus med flere Etager, som der vel delvis er at
tage Hensyn til, hvor Ordet er brugt som Stedsnavn. Laane i Vik er vel
Flertalsform (af en Sideform ’lanir); Udtalens å kan da enten skyldes
Indvirkning fra Ental i en Tid, da man var sig Sammenhæng mellem Navnet og
Subst, lqn bevidst, eller være indkommet fra Dat. Flt., *i Lijnum. Om
ogsaa Laane i Sem er det samme Ord, er maaske usikkert, da det ligger nær
at antage, at der er Sammenhæng mellem dette Navn og Nabogaardens Navn
Lensberg (Læænsbergh i RB.); tvivlsom er maaske ogsaa Forklaringen af
Laanesund (KB. 350 s.) i Forsöla (Forshälla) S. Om usikre Gjetninger
om disse to Navne se Bd. VI S. 212.
79,4. Renningeneset. Udt. ree’nninganese.
Se under «Forsvundne Navne» i Stryn Herred, hvor samme Navn findes
i gammel Form.
80. Kvist. Udt. kvisst. — Kueste NRJ. III 483 (i NG. Mscr.
Queste). Quist 1603. 1611. 1667. Qvist 1723.
Synes at være Ordet kvist r m., Kvist, Gren. Stedet ligger paa et
Nes, men dettes Form synes neppe at kunne have givet Anledning til Navnet.
Dette synes at være enestaaende.
81. 82. Nese ytre og indre. Udt. nœ’ssadne. — i Nezsa
a Sognfioru BK. 30 b. [Nessæ NRJ. III 411?]. Netze NRJ. IV 483
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
