Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
NORDRE BERGENHUS AMT
111. Aamotslien. Udt. ammåsslia, Dat. -liinne. — Liinn
1667. Lien 1723.
112. Fitje. Udt. fitøe. — Fedie 1563. Fethie 1567. Fithiæ
1603. Fittie 1608. 1667. 1723.
»Fitjar, Flt. af fit f. Se Kirkebø GN. 1. Ligger ved et Tilløb til
Nausta.
113. Ulleland. Udt. ullaland (med Hovedtone paa sidste
Stavelse). — i Ullinslande (i Udg. trvkt Ullnis ) BK. 22 b. Vllelandt 1563,
1567. Vlleland 1603. 1608. 1667. Ulleland 1723.
Ifølge BK. Ullinsland. Iste Led, Ull ins-, findes i adskillige andre
Gaardnavne. Ullinshof var det gamle Navn paa Ullensaker Præstegaard,
paa Nes Præstegaard paa Hedemarken og paa Ullershov, GN. 84 i Nes Hdm.
Ullinsakr findes i Nordre Land (før Kirkested) og i Hemsedal (nu
Uls-aaker). Ea Sammensætning med v i n har man i Ullinsyn i Vaage
(Kirkested) og med vangr i Ullinsvangr, det gamle Navn paa Ullensvang
(nu Sognenavn) Præstegaard i Hardanger. Paa Grund af den paa 3 Steder
forekommende Sammensætning med hof maa det ansees for utvivlsomt, at
dette U 11 i n n, der efler de Forbindelser, hvori det forekommer, maa gaa
meget langt tilbage i Tiden, er et gammelt Gudenavn. Dette styrkes derved,
at Flertallet af de Steder, som have Navne sms. dermed, ere gamle
Kirkesteder; Kirker lagdes jo i den første kristelige Tid gjerne paa Steder, hvor
Hedendommens Guder før havde været dyrkede. En Gnd U 11 i n n kjendes
dog ikke fra den oldnorske eller islandske Literatur. O. R. siger i Munch
NGHS. S. 204: «Ullin er ellers ganske ubekjendt som Gud; det sandsynligste
er vel, at vi i dette Navn kun have at se en anden Form af Navnet Ull»,
medens ban senere i NG. (t. Ex. Bd. II S. 310) har ment, at. «det bliver
ganske usikkert, om han er U11 r under en anden Form eller en ganske
forskjellig Guddom». Magnus Olsen antager Bd. XI S. 454, at det er den samme
Gud, der har været dyrket under de to nær beslægtede Navne, som dog ikke
kunne have været i Brug samtidig, og han opfatter der Forholdet saa, at
U 11 i n n i Tidens Løb er gaaet af Brug og er blevet afløst af U11 r. Han
peger der paa en Ting, som taler for, at Ullinn og Ullr ere to Navne
paa samme Guddom, — at der nemlig i Ullensvang paa Præstegaardens Grund
tindes en stor Sten, Ullebergstenen (u’dlabærsteirin), til hvilken der har været
knyttet en gammel Skik, for hvilken vistnok en ældgammel Dyrkelse af en
Guddom har ligget til Grund; dette Navns gamle Form har været * U 11 a
r-bergssteinn, og det synes ikke rimeligt, at to forskjellige Guddomme
skulde have været dyrkede paa samme Sted. For den Mening, at Ullinn
har været et ældre Navn, som er gaaet af Brug og er afløst af U 11 r, synes det
her omhandlede Gaardnavn at kunne tale. Dets nuv. Form kan ikke være
opstaaet af Ullinsland, som BK. har; Udtalen forudsætter en
middelalderlig Form * U11 a r 1 a n d, af Ullr, og det ser unægtelig nærmest ud,
som om dette har afløst et ældre Ullinsland, fordi Navnet Ullinn var
gaaet af Brug. Men har dette været Tilfælde, maa Navneskiftet have fundet
Sted længe før den Tid, da BK. blev skrevet; ellers maatte Ullinn være
kjendt Ira den gamle mythologiske Literatur. Det bliver dog da paafaldende,
at BK. ikke har Navnet i den Form, som maa have været den brugelige
paa Jordebogens egen Tid; men det kan jo tænkes, at de to Navne paa
Gaarden have været brugte Side om Side i Iste Halvdel af det 14de Aarh., eller at
Formen U 11 i n s - er indkommen i Jordebogen fra Dokumenter fra en endnu
ældre Tid. Magnus Olsen er imidlertid i en senere Tid kommen til det
Resultat, at Ullinn har været det paa Oplandene brugte Navn paa Ull
(Knltminder I S. 182), som har udbredt sig derfra, sikkert til Hardanger
(Ullinsvangr) og mulig til Naustdal (U 11 i n s 1 a n d), men at det ikke er
udelukket, at O. R. har Ret, naar han antager (Bd. II S. 310), at U 11 i n
s-i BK. er en Feil; denne kan have indsneget sig ved, at Skriveren er kommen
til at tænke paa det bekjendte Ullensvang (Kultminder I S. 153). Til nogen
bestemt Mening om det her omhandlede Navns rette gamle Form synes man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
