Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
NORDRE BERGENHUS AMT
Svqrtuvik? lste Led er vistnok Gen. af et Elvenavn ’Svarta (af
Adj. s v a r t r, sort); her er en liden Hæk. Men man kan ogsaa tænke sigen
Beining Norn. *Svartavlk, Dat. í Svartn vik, den sorte Vik, en
Sammensætning med Adj. s v a r t r, med svó’rte- i Nutidens Udtale, fordi Navnet
for det meste har været brugt i Dativ. Hvorledes Navne, som nu begynde
med Svort-, Sort-, egentlig ere at forklare, er det undertiden vanskeligt at
afgjøre, om man end har gamle Former, da man selv i den senere MA.
øiensynlig ikke har havt Rede paa den reite Form; af 0- og Herredsnavnet
Sortland findes der saaledes flg. Former: Swortuland, Suortaland,
Sortu-land, Swartaland. I Svortemyren i Kirkebø haves vistnok hverkeu Adj.
svartr eller Elvenavnet Svarta; se under GN. 26,2 der. Se NE. S. 260.
Alm. skr. Sortevik.
107. Mærkesvik. Udt. mærlçesvilça (med Hovedtone paa 3die
Stavelse). — Merchisuigen 1667. Merchisvig 1723.
*Merkisvik. «Gaarden ligger ved Grænsen mod Vevring Sogn,
altsaa af merk i n. i Betydningen af Grænsemærke» (O. R).
108. Nærvik. Udt. ntÉrviJça (med Hovedtone paa 2den
Stavelse). — Neruig 1603. Neruigenn 1608. Neruigen 1667. Nervigen
1723.
Ganske vist et opr. ’Njarðvík, ligesom Nervik i Fjelberg (i
Niard-uikum DN. I 128, 1315) og Nærvik i Orkedalen (Niærdwiik DN. III 7,
14de Aarh.). Ogsaa Nælviken i Edø synes at være samme Navn (Nerwigben
NRJ. II 63). Desuden Njarðvík paa to Steder paa Island (i Gnllbringu
i-ýsla og i Norðr-Múla sysla, Kålund I S. 25. 31, II S. 208). Iste Led er
Gudenavnet Nj qrðr, Njord, i Stammeformen. Se Bd. XI S. 92. XIII S. 461,
Munch NGHS. S. 217 og Magnus Olsen, Kultminder I S. 63 f., hvor ogsaa en
afvigende Forklaring af Noreen af Njarð- i Stedsnavne er omtalt. — Langt
inde i Norddalsfjorden er der paa Amtskartet i Nærheden af GN. 74 angivet
en Plads Nervik. Om dette er et gammelt Navn eller Opkaldelse, kan jeg
ikke oplyse. I Magnus Olsen, Kultminder I S. 53 er GN. 108 forvexlet dermed.
109. Yaagene. Udt. va garme. — i Vaghom BK. 24 a. i
Vaghe BK. 24 a. Voge 1563. Voige 1603. Voge 1608. Vaage 1667.
Waage 1723.
Våg ar, Flt. af v ågr m., Vaag (Indl. S. 84). Om et Sted i Landn ,
som vistnok sigter til dette Sted, se Y. Holmedal Herred under
Landskabs-navnet Fjalir (S. 286 foran). Ligger ved Stavfjorden.
110. Osland. Udt. ö’sland.— i Odénalanðe BK. 24 a. Odhens
landh NRJ. II 141. Ouidtzlandt 1563. Oustlannd 1567. Oußlannd
1603. Ousland 1608. Oußland 1667. Ousland 1723.
Baade den feilskrevne Form i BK. og Formen i NRJ. II tale for, at
Navnet er et opr. *Óðinsland, af Gudenavnet O ð i n n; jfr. Kirkebø GN.
22. Ogsaa i senere Tid skr. Ousland.
110,2. Lien. Udt. W a.
111. Oslandsbotnen. Udt. o’slandsbåttnirm. — Bottnn 1563.
Bothenn 1567. Botten 1603. Bottenn 1608. Botten 1667. Bottnen
1723.
Opr. blot ’Botn; se Indl. S. 46. Ved et Vand inde i Landet.
112. Rabben. Udt. ra’bbim. — Rabben 1667. 1723.
Se Indl. S. 69 onder r ab br.
113. Kvalstad. Udt. Jcvfrlsta. — Qwalsted NRJ. II134.
Kual-stadt 1563. Kualstaid 1567. Qualstad 1603. Quallstad 1608. 1667.
Qvalstad 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
