Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 5 4
SØNDRE TRONDHJEMS AMT
118. Grøtan. Udt. grø taim. — af Griotom AB. 50. Gryothe
Cap. Grøtte 1624. 1626. 1631.
Se Aa GN. 10.
119—124. Gunnes. Udt. gu mes. — af Gautnese AB. 50.
Gudness NRJ. II 165. Gotness OÉ. 55. Guttenes 1559. Godenes,
Gonnes 1590. Gudenes 1624. Guedenes 1626. Giøttenes, Gottenes,
Gudenes 1631. Gundnis 1664. Gudnes 1723.
Ligger ved Udløbet i Orkla af Elven Gautvella. Formen G a utnes i
AB. forudsætter, at Elven opr. har havt et usms. Navn Gant eller Gauta;
til et saadant Elvenavn findes der adskillige Spor (O. R.). Jfr. Bd. III S. 75.
121, 2. Mælen. Kaldes gunvßsmælam.
124,6. Leverdalsæteren. Udt. ukjendt.
Af Levra, en Elv, som oppe i Fjeldet gaar ud i Grana.
125—128. Hol. Udt. hol. — Hoell 1559. 1590. 1624. 1626.
Hoel 1664. Hoell 1723.
Se GN. 48.
125,3. Rabben. Udt. rcébbanß%.
Se Frøien GN. 19.
128, 2. Tvingen. Udt. tv^ngimi, Dat. -ga.
Er vel at sammenstille med J) v e n g r m., en Rem, Folkespr. Tveng m.,
en Strimmel.
129—131. Laanke. Udt. lånJc. — af Lonko AB. 50. Lonke
OE. 55. Lwnke Cap. Luncke 1559. 1590. Loneke 1624. 1631.
Laneke 1626. Lunche 1723.
Lanka f., Gen. L o n k u. Findes ellers om Gaardnavn i Oier, i Nedre
Stjørdalen og i Sparbuen (paa det sidste Sted nu Flertalsord, Laankan, men
i MA. Ental). Er vel dannet af Adj. Ian gr, lang, med Afledningsendelsen
-ka, som ellers findes i flere Elvenavne. Derfor behøver ikke alle saaledes
dannede Navne at være Elvenavne; Lanka kunde saaledes godt betyde:
lang (flad eller ialfald ensartet) Strækning (Bd. IV, 1 S. 167. Thj. VSS. 1891
S. 207). Der gaar en liden Bæk forbi Gaarden.
130, 3. Pellen. Udt. pæ’Vn, Dat. pæ’Ua.
Jfr. Folkespr. Pall m., en jevn Forhøining paa Jorden, Terrasse, flad
Høi (Aasen). Jfr. Rissen GN. ’37. Vokalen er nu i Udt. svækket, ligesom i
GN. 125, 3.
132—135. Kokones. Udt. ro kones. — i Rækonese DN. II
220, 1344. Rigeness NRJ. II 165. Rekanees Cap. Reckenes 1559.
Rognes 1590. Rogenes 1624. Rogennes 1626. Rockenes 1631.
Rochniß 1664. Rochenes 1723.
Rek lin es, sms. med Navnet paa den forbiflydende Bæk, som opr.
maa have hedt Reka, men nu ved Vokaltiljevning kaldes Ruku, maaske:
«den drivende» d. e. «den, som driver, fører meget med sig». Se Thj. VSS.
1891 S. 222. Samme Elvenavn synes at ligge til Grund for flere Gaardnavne,
som Rekdal, Rekland og Reknes.
136. Rokogjerdet. Udt. rolwjære.
Sms. med det samme Elvenavn. Sidste Led er gerði n.; indgjerdet
Jordstykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
