Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. SKJERSTAD
225
99. Mosti. Udt. mo’sti. — Moostein OE. 18. Mosthij 1567.
Mostj 1610. 1614. Moesti 1661. Mostie 1723.
*Mósteinn. Man har flere Exempler paa, at s t e i n n som sidste
Led er afslidt paa lignende Maade, saaledes i Nesten i Ullensaker (i N æ
t-stein RB.), nu udt. Næssti (Bd. II S. 317), i Testi i Romedal (Bd. III
S. 141) og i Kvitstein i Haus, udt. Kvissti. I andre Tilfælde findes det afslidt
til -stei. Det. er muligt, at s t e i n n her som ofte egentlig sigter til et Fjeld
nær Gaarden (jfr. Indl. S. 79). Iste Led kan være mór m., Mo; det
indeholder maaske GN. 85. Jfr. ogsaa Bodin GN. 49.
100. Yatnan. Udt. vø’ttnan. — Vatne, Wattne 1567. Wattenn
1610. Vattnnet 1614. Wattne 1661. Watten 1723.
* V a t n a r f., Flt. af vatn n., Vand, Indsø. Der er et Par Vande i
Nærheden.
101. Finneid. Udt. fi’nn’t. — Finndeid 1567. Finnded 1610.
1614. Finnd Eyd 1661. Findeide 1723.
Se Hemnes GN. 63. Det er her ligesaa usikkert, hvorledes Navnet er
rettest at forklare. Gaarden ligger paa Eidet mellem Fjorden og Nedrevandet
ved en Elv, som danner Afløhet, for dette.
102. 10.3. Fauske. Udt. fausk’. — af Fauskom AB. 92.
af Ffawske, af indhre Fawske AB. 128 s. Foske, Fowske NRJ. III
208. 212. Faauske (inder, ytter) OE. 18. Fuske, Fusehe (ytre og
indre) 1567. Fusehe 1610. 1614. Inder Fusehe, Ytter Fuusché 1661.
Indre Fusch, Yltre Fusch 1723.
F au skar, Flt. af fausk r m., der i Oldn. ligesom endnu brugtes om
trøsket, forvitret Træ; i denne Betydning er det vet at forstaa ogsaa i de
fleste af de mange Stedsnavne, som stammer fra dette Ord. Usms. findes det
ofte som Gaardnavn i Flt., sjeldnere i Ent. (i nyere Form Fausk, Fosk,
Fauske, Føske, Føsker); desuden forekommer det ofte som lste Led i sms.
Navne (Fauskáss, Fauskangr, Fauskaland, F a u s k a r u Ö,
Fauska-v á g r . Det oftere forekommende Skjæmavn Fausken, Fauskan maa derimod
være at forstaa paa en anden Maade (se Bd. II S. 332. 111 S. 39).
104. Erikstad. Udt. æ’rrsta. — Erestedt NRJ. III 207.
Erich-stad 1567. Eriekstad 1610. 1614. 1661. Erstad 1723.
*Eiriksstaðir, sms. med Mandsnavnet E i r i k r (PnSt. S. 63); jfr.
Lødingen GN. 23.
105. Lund. Udt. lunn. — Lunden NRJ. III 208. Lund 1567.
1610. 1614. 1661. 1723.
* L u n d r rn., Lund, liden Skov (Indl. S. 66).
10G. Knuvik. Udt. knuvika. — Knuruigh 1661. Knurvigen
1723.
De ældre Skriftformer kan vel her ikke være en Forvanskning af Navnet;
man maa derfor antage, at Knuvik er opstaaet af Knurvik ligesom Novik i
Alstahaug og Gildeskaal) af Nordvik. Iste Led kan vel isaafald snarest være
Fiskenavnet Knurr. Man kunde mulig ogsaa tænke paa det af Ross bl. a.
fra Helgeland anførte Knuiv m., liden, knortet, vantreven Tingest, forsaavidt
det i en Sammensætning kunde betegne noget lidet, ubetydeligt. Knurren
findes ogsaa som Navn paa Skjær og Fjelde, saaledes Holandsknurren i
Sortland.
107. Ilødaas. Kaldes ný’staen. — Rodaas 1723.
Formodentlig opr. *Ryðáss, ligesom Rødaas i Orkedalen (Bd. XIV
S. 126), af ryö n. ryör m.), Rust, ved en Sammenligning af Aasens Farve
Iiygh. Gaardnavne XVI. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
