Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDLANDS AMT
5. Skjellesvik. Udt. sjellesrika. — Sehielvig 1 ./28.
Jfr. Skjellesvik i Bjarkø, som PnSt. S. 223 under megen Tvivl lienføres
til Mandsnavne^ Skjoldulfr.
0. Ulvik. Udt. olvika (ogsaa hort «’/-). — Ulfvig 1723.
lste Led kan vel være Dyrenavnet Ulv.
7. S. Skårberget. Udt. skavbärje. — Skerberg 1(510.
Skar-bierig Hil i. Vtter Scharbergh, Inder Seharberg 1(561. Yttre Se
hårberg, Indre Seharberg 1723.
Har Navn efter et Fjeld. Ivan være gammelt * S k a r ö a b e r g, ligesom
Skårberg i O. Eker og Skalberg i Sandeherred og i Tjølling. Iste Led i disse
Navne er enten Gen. Flt. af s k a r i) n., Skar, eller Adj. skarör. I
Skar-af Skarð- pleier der dog alm. at være lang Vokal. Da en Mængde
Fjeld-navne er dannede af en Stamme Skarv-, saaledes det hyppige Skarven, kunde
det derfor maaske være limeligere at antage, at lste Led er opr. Skarv-,
Dette er endnu bevaret som Fællesord i Skarv n., nogen Fjeldgrund, et
Bjerg, hvorpaa intet voxer.
9. Lysvold. Udt. l/j’mitt- — Liusvold 1723 (da Underbrug
under Haukoen).
Kan sammenlignes med Navne som Lysaker i Eidsberg og i Bærum,
Lvsebraate i Rakkestad, Lyshaugen i Dovre, Lysbakken paa flere Steder i
Gudbrandsdalen o. fl. De maa komme af Ijóss, lys. Men det vil i Regelen
være umuligt at afgjøre, hvad der har foranlediget saadanne Navne paa
Stederne. Enkelte med Lys- begyndende Gaardnavne indeholder et Elvenavn
Lvsa (se Elven. S. 150).’
10. Sihlpollnes. Udt. si’lljjüttni.se. — Sildpolsnes 1723 (da
Underbrug under Haukoen .
Der har været en Gaard Sildpollen, hvoraf dennes Navn er dannet; se
flg. GN. Jfr. Nordfolden GN. 2b.
11. Haukoen. Udt. hau’koia. — Hochoen med Tverland,
Sildpollen, Sildpolsnes og Liusvold 1723.
* II a u k o y, af Fuglenavnet hank r.
11.4. Steijordnes. Udt. sté’fjörncsi,
Stefjorden er Navn paa en mod Sydøst indgaaende Arm af Tysfjorden.
Indenfor Fjorden ligger det høie Fjeld Stetinden, et Fjeldnavn, som man
ogsaa har i Leirdalen i Lom. Det er muligt, at Fjordens Navn er afledet af
Fjeldets. Det sidste kan mulig være beslægtet med det i Navne hyppige
Steig (se Steigen under Herredsnavnet .
12. Tomineraas. Udt. tø’mnv-råscn. — Tommeraas 1723.
13. Mulbiigten. Udt. inn Ibökkta.
Vel af m ú 1 i ru., høit, bredt afsluttende Nes Indl. S. 08), brugt om et
fremspringende Fjeld paa den ene Side af Bugten.
14. Stroinsnes. Kaldes ktii’lkrika ligesom flg. GN.
Jfr. Hammero GN. 85.
15. 10. Kjelkvik. Udt. k« ikrika. — Kiellcheuigh 1661.
Kielchevig 1723.
Jfr. Vega GN. 25. Udt. gjor det dog meget tvivlsomt, om lste Led her
har samme Oprindelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
