Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2,Si
Ligger ved Udlobet af en Aa, som kommer i sterkt Fald nedover Fjeldet.
Mindre sandsynligt er det vel, som antydet I’nSt. S. 88, at antage det sms.
med Mandsnavnet G e i t i r.
23. 24. Sægnes. Udt. sre’gnés. — Seines Kild. Sevnnes
llili-. Inder og Ytter Seinnes 1 (>(i 1. Indre og Yttre Seignes 172;!.
Efter de ældre Skriftformer kunde man tro, at det er samme Navn som
Seines i Rodø og i Bodin; men Nutidsformen viser, at det maa have en
anden Oprindelse, lste Led hænger formodentlig sammen med Seig n. =
Hig, fremsivende Væde. jf’r. seiglendt, siglendt, om fugtigt, leret Jordsmon
(se Aa»en og Ross). Med Hensyn til Udt. kan sammenlignes, at Adj. seig
nordenfjelds udt. sæg. Gaarden ligger efter Kartet lavt ved Fjorden indenfor
et lidet fremskydende Nes mellem ganske grunde Viker. Der er her intet
Vandløb.
25. Odejorden. Udt. øi’jora. — Odeiordt 1610. Kili. Ojord
K)(i1. Odejord 172:!.
Se Mo GN. 129.
20. Leirvik. Udt. lei’rrika. — Leruig 161 o. Leruigen Kil i.
Leeruigh Kili I. Leervig 1723.
27. Tneldal. Kaldes dalen. — Threlldall, Treldall, Throldall
1 567. Threlldal 1610. Kili. 1661. Treldahl 1723.
Der har været et Elvenavn af en Stamme 1> r æ 1-, som man har Spor til
f. Ex. i Trælelven gjennem Trældalen i Bygland, i Trældal i Lyngdal ved en
Elv, som ogsaa gaar forbi Trælskaar, og mulig oijsaa i Træledalen i Eidfjord
(Elven. S. 277 og 338). Gaarden ligger ved Udlobet af en liden Elv, som
ifølge Kartet nu heder Næ vel ven, og som gaar gjennem Elvekrokdalen. Dette
Elvenavn gjør Indtryk af at være gammelt og at høre til Elvenavnet X o f
Elven. S. 169), som kan sigte til en Bøining, som Elven gjør. Det er derfor
sandsynligere, at Træl- her kommer af Ordet {> r æ 1 1 m., Træl. Dette Andes
i adskillige Gaardnavne, sonr i Traak i Bamle i l’rælakni m , Træland i
I.indaas (I’ rælaland , Trælstad i Hegre, Trebostad i Beitstaden o. fl.
2S. Nygaard. Udt. wj’gar. — Xyegaard 1661. 1723.
29. Hergotten. Udt ha-.’r r (/otta. — Hergodt Kilo. Hergaatt
Kil i. Hergotten 1661. 1723,
Skal, efter hvad der blev meddelt O. K., være lappisk Hærragoatte,
som betyder Herretelt, Herregamme. Hr. Rektor o vigstad, som bekræfter
denne Forklaring, har meddelt mig, at naar man kom reisende fra Sverige,
kom man almindelig ned her, og at der indtil for endel Aar siden her var
Handelsstevne. Han antager derfor, at Stedet har faaet Navn af, at der i
gamle Dage har været bygget en Gamme der for Reisende af høiere Stand.
30. Tyttebær vik. Udt. bjtihærrika.
31. Ronibaksbotn. Udt. rö^mmhähshnttn.
Gaarden ligger ved den inderste Bund af den store Fjordarm, der
skjærer ind mod Øst fra Ofotfjorden, og hvis ydre, bredere Halvdel skal
kaldes Rombaksfjorden, men den indre, smalere, indenfor en trang Strøm,
Rombaken. Bredderne af den sidste dannes af høie og meget bratte
Fjeldvægge, navnlig paa den nordre Side. Iste Led i Fjordnavnet Rombaken kan
formodes at være et Elvenavn af Stammen Rom-, hvortil der er flere Spor
(se Bd. 11 S. 60 og Elven. S. 197), og som maaske hænger sammen med
ro m r m., Rost, og roma, tale hoirostet. Dette Navn maatte i Tilfælde
liave tilhørt den Elv, som falder ud ved Gaarden og i sit øvre Lob kaldes
Hundalselven. Denne Forklaring er dog usikker, -bak, -baken forekommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
