Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. VESTBY
3
12.2. Fallentin. Udt. fælltin.
Er vistnok et temmelig nyt Navn, det fremmede Mandsnavn Valentin
optaget som Gaardnavn. Dette Mandsnavn bruges nu i Ryfylke og Søndljord
med Udtalen Falentin eller Faltin (Aasens Navnebog S. 79). At forklare
dette af det gamle Mandsnavn Farþegn (ogsaa kjendt fra Danmark og
Nord-Sverige i ældre Tid) falder mindre rimeligt paa Grund af den nuværende
Udtale. Navnet haves ellers i Falteinsrud i Jevnaker.
13. Østerengen. Udt. ø sstercenga. — Austeræng RB. 132.
Øster Engen (da brugt under Hol og Listeberg) 1723.Vå.
A us treng, efter Navnet tydelig opr. hørende under en anden Gaard og
altsaa ikke særdeles gammelt, men sees dog af RB. at have været til før 1400.
14. Kjensli. Udt. tønnsli. — Tiærsliid (!) RB. 131. Kenßlij
1578. Kindslij 1593. Kindslj 1600. Vi- Kindli 1700. Kindslie 1723.
Tjarnslíð, Lien ved Tjernet, af Intetkjønsformen tjarn, se Indl. S.
81. Ligger noget i Høiden i Nærheden af en i myrede Omgivelser løbende
Bæk, som vel engang i Fortiden kan have dannet et Tjern.
14.3. Moen. Kaldes krtj’pinn.
Jfr. med Hensyn til Daglignavnet Indl. S. 19 («Imperativnavn>).
15. Aalerod. Udt. aldrø. — Aalarud RB. 131. Allerudt St.
9. 1593. 1600Mi. Aallerud 1723.
Efter Formen i RB. maa Iste Led antages at være det gamle
Mandsnavn Ali, der ogsaa findes i nogle faa andre Gaardnavne. d er indskudt i
Udtalen for at gjøre den lettere.
16. Borgen. Udt. børja. — Borrig 1700. Børgen 1723.
Borg, se Indl. S. 44. Der vides intet om nogen gammel Bygdeborg i
Nærheden, og det bliver derfor tvivlsomt, hvad der har givet Anledning til
Navnet. Er formodentlig gammel Gaard; at den nu først kan paavises i sene
Jordebøger, kan skrive sig fra, at den en Tid har været Underbrug.
17. Gjeksriul. Udt. jcéMsrø. — Geiksrud RB. 127.
Gæiks-rud RB. 131. Gexzrud DN. XI 202, 1473. Gixrudt St. 9.
Giecks-rud 1593. 1600. Vt- Jegsrud 1723.
* Geirsruð, af Mandsnavnet Geirr. Vistnok findes, som det vil sees,
skrevet G eiks- allerede ved 1400; men det tør dog med temmelig Sikkerhed
antages, at dette er en tidlig indtraadt Forandring af Geirs-. Til et
Mandsnavn Geikr findes, saavidt vides, ellers intet Spor, og Forandringen har intet
paafaldende; den forekommer ofte i lignende Tilfælde, r foran s er udtrængt,
hvad der kunde ske saa meget lettere, som et r kommer strax efter, og
istedet er kommet k, som ofte indskydes foran s med efterfølgende Konsonant.
Jfr. GN. 46 nedenfor, Gjekstad, hvor, som det vil sees, Formen Geirs-endnu
findes bevaret fra MA. Paa den anden Side kan Formen G eiks- paavises
ogsaa paa to andre Steder i samme Tid. Gjekstad i Sandeherred skrives
Geiksstaðir allerede 1351 i DN. II 254, og 1393 nævnes G eiksgarðr som
en Part af Linm i Follebu i Østre Gausdal (DN. V 259).
18. Kaifoss. Udt. ktélføss. — i Kalføysum RB. 137 (i en
senere Paategning i Jordebogen urigtigt henført til Frogn). Kalføysrud
RB. 131. Kalfføyserudh, Kalfeyserud DN. XI 202. 205, 1473. Í474.
KalførjS St. 9. Kalßfossetter 1578. KalføSerud 1593. Kalfføssrudt
1600. Vi. Kallføserud 1616. Kalfiøs 1723!
Af den nuværende Udtale kan sluttes, at 2det Led i dette aabenbart
sammensatte Navn maa begynde med f, da denne Lyd maatte være gaaet
over til v, om den havde tilhørt Iste Led. Da andet Leds Vokal efter de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
