Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. AKER
101
som Gaustad-Ødegaarden) og 4 Teien Pladse (Vi, dengang under Lille
Sogn). Som Underbrug til Østre Gaustad nævnes 1700 Biørneschoug.
Gautastaðir, af Mandsnavnet Gaute (Gauti).
44. 46. Blinderen ovre og nedre. Udt. btinruÉm. — a
Blindfarini] DN. II 110, 1317. Blindarin (Akk. og Dat.) BB. 283.
Blindrenn 1578. Blindern 1617. Blinderen (2 Gaarde) 1723. Vi, Vi-
Blindarin; 2det Led vin. For Iste Led gives der ingen anden Stamme,
som der kan tænkes paa, end den, man har i Adj. blind r, blind. Den findes
ikke i ret mange Navne, men deriblandt, foruden dette, flere meget gamle,
Blindeimr paa 3 Steder paa Søndmør og det strax nedenfor omtalte
Blind-ernar; ved dem alle er det lige dunkelt, hvad «blind» skal betyde i Navnet.
Direkte af Adj. blindr kan Blindarin efter sia Form ikke være dannet,
med mindre man vil antage, at dette Navn er noget yngre end de to Navne i
Nærheden, Vindarin og Lindarin, og dets Form allerede ved dets
Tilblivelse paa virket af disse, en Formodning, som Prof. Bugge har meddelt
mig. En anden Udvei var at tænke sig, at den opr. Form har været Blinderni.
Dette Navn kunde vel tænkes opstaaet af Adjektivet, og Navnet haves
virkelig, i Flertalsformen Blindernar (overgaaet til Hunkjøn, se Indl. S. 11 —
12); det er det nuv. Blinde, urigtigt skr. Blindeim, i Aaseue Sogn i Hammer
(DN. XII 227, jfr. 224). Blinderni kunde nok, under Paavirkning af de
omtalte Nabonavne, allerede i MA. blive til Blindarin.
47. Ullevaal. Udt. ullvål — a Ullaruale DN. I 112, 1309.
a Ulleruale DN. I 139, 1319. af Vllaruale RB. 211. 268. 550. a
Wllæuale DN. IV 543, 1404. Vlleuold 1578. Vllduold 1617.
Ulle-vold 1723.Vl-
Ul lar v áll, af váll, Rydning (Indl. S. 84) og — antagelig —
Gude-navnet Ull (jfr. GN. 28). Det kunde tænkes, at Gaarden opr. har hedet V áll
og har faaet Gudenavnet tillagt, efter at den var bleven et ham tilhørende
Tempels Eiendom. Det fortjener at mærkes, a,t Bygdeudtalen her har bevaret
den opr. Form af 2det Led, uagtet Skriftformen har været -vold lige siden
16de Aarh., og denne Form her, i Nærheden af en større By, maa have havt
større Magt end almindelig.
48. Berg’. Udt. bcerj. — Bærg DN. III 9, 1264. Bergh DN.
III 419, 1404. i Bergi DN. II 470, 1413 (paa de to sidste Steder
nævnes baade søndre og nordre Gaard). Bergh 1578. Berigh 1617.
Berg nordre og søndre 1723.V4.Vi.
Berg n. Gaarden ligger paa en liden isoleret Høide.
49. 50. Sogn vestre og østre. Udt. sång. — Soghns (Gen.)
DN. I 194, 1336. i Soghne DN. V 114, 1340. ’i lisla Sogne (øvre,
nedre) DN. IV 314, 1359. Sogn (Akk.) RB. 248. litla Soghn (Akk.)
RB. 264. Sogn (Akk.) RB. 271. i lithla Soghne (øvre og nedre) RB.
300. i Sogne RB. 421. a Soghne RB. 550. Sogenn 1578. Sogn
vestre og østre 1723.Vi,Vi. Se om Lille Sogn GN. 52.
Sogn. Ordet Andes som Gaardnavn ogsaa i Raade, i Jevnaker, i Lardal
og i Tingvold; som Elvenavn er det bevaret paa enkelte Steder endnu, og
endelig have vi det som Navn paa en bekjendt Fjord i Bergens Stift (jfr. min
Afhandling om norske Fjordnavne i Festskriftet til Prof. Unger 1897 S. 30
f.). Det er som Elvenavn Hunkjønsord, som Fjordnavn af Hankjøn. Her
maa det efter Genitivformen i DN. I 194 ogsaa være Hankjønsord, og der er
derefter Grund til at formode, at det er det oprindelige Navn paa det
nærliggende Sognsvand, og at Gaarden har faaet sit Navn efter dette. Synes
dannet af súga, at suge. Afledet af Sogn er et oftere forekommende
Elve-og Gaardnavn Sygn a, hvoraf f. Ex. Søgne ved Kristiansand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
