Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-138
AKERSHUS
57. Furuset. Udt. furuset. — i Furusætre RB. 111. 114. 210.
Furreßedt 1666. Fureset 1723Mi.
Furusetr, se Aker GN. 111.
58. Holo. Udt. hold. — Holle 1666. Hoelle 1723.1/,!.
* H o 1 a f., se Indl. S. 56. Holo er Ligedannelsesform (Indl. S. 22 f.).
59. Bjerke. Udt. Ijcerle. — Biorku (Akk.) RB. 114 (var da
Præstegaard til Tanum K.). Birke St. lb. Bierche 1666. 1723.1/
Bjarka f. Maa vel ogsaa her, som ellers, antages opr. at være
Elve-navn (jfr. Indl. S. 44), uagtet der kun lindes et Par ubetydelige Bække i
Nærheden. Om Udtalen, nu, som opgivet, er Bjærke, saa har dog denne sikkert
afløst en ældre Udtale Bjørke.
60. Ringi. Udt. ringi. — Ringini (Akk., 2 Gaarde) DN. IV
308, 1358. i Ringini DN. IV 343, 1364. VIII 246, 1372. nm Ringini
DN. III 289, 1372. i Rynginj (vestre) DN. IV 422, 1389. i Ringin
RB. 114. Ringini (Akk., 2 Gaarde) RB. 245. Ringenn St. lb.
Ringen 1666. 1723.Vi.
Ringin (Hringin), af ringr m., se Indl. S. 70, og vin. Har mulig
faaet Navnet deraf, at det ligger paa en rundagiig Høide.
61. Butterud. Udt. Wtterú. — Buttærud DN. IV 264, 1348.
Buttarud RB. 114. Butterud 1666. 1723. Vi.
Buttaruð, hvori Iste Led maa være et Mandsnavn B u 11i, der kjendes
fra Sverige (Lundgren S. 41, jfr. ogsaa O. Nielsen S. 17), men i Norge alene
kan paavises gjennem Gaardnavne. Det er maaske en Kjæleform af B ótol fr,
ligesom Botti, der ogsaa lindes i norske Gaardnavne og som Mandsnavn i
Sverige i MA. (Lundgren S. 33).
62. 63. Stovi søndre og nordre. Udt. stävi. — i Stofuin
RB. 114. Staufuini (Akk.) RB. 250. Stoffinn DN. VI 823, 1560, jfr.
825, 1562. Stoffuin 1624. Stoffue 1666. Stofvie søndre og nordre
1723.Vi, Vi-
Stqfvin, sms. af stafr m. (Indl. S. 78) og vin.
64. Horni. Udt. hønni. — i Honnini (2 Gaarde) RB. 114.
Hornene (søndre) Reg. 20, 1472. Hornenn St. 1 b. Horne 1624. 1666.
1723. Vi-
Hornin, sms. af horn n., sandsynlig i Betydning af Hjørne, Vinkel
(Indl. S. 57), og vin. I denne Form haves Sammensætningen ellers kun i
Flertalsformen Hornynjar om den Gaard, hvorefter Hornindalen i
Nordfjord har Navn; i den omlydte Form Hyrnin i Brandval og i Skogn. Det
er muligt, at Navnet her sigter til en Krumning i den Elv, hvorigjennem
Stovi-vandet har sit Afløb.
65. Kveise. Udt. Jcvei’se. — Kueiße Reg. 20, 1489. Quesße
1666. Qvesse 1723. Vi.
Navnet er enestaaende. Oldn. k v eisa betyder: Byld. Det kunde tænkes
brugt i Stedsnavne om en rund Forhøining, ligesom det enstydige kaun (Bd.
I S. 96).
66. Skui. Udt. slcui. — i Skodin, i Skodinj (2 Gaarde) RB.
114. i Skodini RB. 112. Scodiin NRJ. I 28. Skodenn St. lb.
Skøyen 1666. Skuie 1723. Vi.
Skqðin, se Vestby GN. 141.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
