Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
HEDEMARKEN
Gaarde, der nu skrives Hammerstad, findes ogsaa i Nes Rom., i
Eidsvold, paa to Steder i 0. Toten og paa Hitteren. Navnet er neppe af samme
Oprindelse overalt. En af Gaardene paa Toten skrives i DN. III 39G
Herna-stadir og i DN. Il 409 Himastadir, den i Eidsvold derimod
Hamar-staðir i RB. 429. Ved den sidste Form kommer man naturlig til at tænke
sig hamarr, Hammer, som 1ste Led; men det tør være vanskeligt ved flere
af disse Gaarde at finde noget, som kunde kaldes «Hammer», og det er
ganske usædvanligt at finde staðir sms. med saadanne Ord. I Bd II S.
3-59 er formodet, at Navnet paa nogle Steder til 1ste Led kunde have et
Elvenavn Hom, i Gen. Hamar; her i Stange er der imidlertid intet
Vandløb i Gaardens Nærhed.
126. 127. lie vestre og ostre. Udt. VU. — a Iilini (nordre)
Brev fra 1389, anført i Schønings Reise. Illim, liim 1578. Illenn
1593. Iilenn 1604.Vi.Vi. Men 1616. Ihle 1669. Ihle vestre og
østre 1723.
Udtalen og de ældste Skriftformer vise, at vi her ikke have det samme
Navn som Nes GN. 98, Ila f. (eller et ligebetydende Navn af anden
grammatisk Form), men en Sammensætning deraf med vin, I lin. Denne
Sammensætning findes paa fl. St. (jfr. Bd. I S. 49). Man skulde her i Søndre
Hedemarken have ventet udtalt 11a, efter den Form, Navne paa v i n nu
vanlig have i Egnen; Afvigelsen er bevirket ved Indflydelse af 1ste Stavelses
Vokal.
128. 129. Hemstad vestre og østre. Udt. hæmmsta. —
Hælma-stadha (Gen.) DN. VII 358, 1412. Hæmmestad HG. Hemmestadt
1578. Hemmesta 1604.Vi,Vi Hemstad 1669. Hemstad vestre og
østre 1723.
Helmastaöir efter Brevet fra 1412. Mulig af et Tilnavn (dannet af
halmr, Halm, Straa, eller af lijalmr?).
130. Frang. Udt. frang. — a Fraunghum DN. V 198, 1370.
i Fraungum, Frongum DN. V 253, 1390. a Frang DN. VII 357, 1412
(sammesteds S. 358 sms. Frangæmorken). a Frongom DN. II 655,
1471. Frangh DN. III 756, 1508. Ffrangh DN. II 784, 1520.
Frenn 1520. Frang 1578. 1593. Franngh 1604.x/i. Frang 1669.
1723.
Jfr. Ringsaker GN. 404, der forøvrigt maa være af forskjellig Oprindelse.
Mulig kunde ogsaa det Navn, vi have her, være et sammendraget sammensat
Ord, men det er vanskeligt at sige, hvad 1ste Led isaafakl kunde være.
Synes efter Formerne fra MA. at have været Flertalsord.
131. Sørum. Udt. sørömm. — Sudhreims (Gen ) DN. VII 358,
1412. Sorumb 1669. Sørum 1723.Vi.
Suðreimr, Sørgaarden, sms med heimr.
132. Frangstøen. Udt. frängstøa. — i Frangastodhene,
-stodhenæ DN. VII 358, 1412. Frangstøen 1723.Vs.
Af stQÖ f. (Indl. S. 80). Frang har her havt sin Landingsplads ved
Mjøsen; forøvrigt vel Ira nyere Tid som Gaard.
133. Lang-Re. Udt. Idngri. ■—- Langrøø 1520. Langerynn
1578. Langryen 1593. Langeryenn 1604. l/s- Langryen 1616. Langeree
med Haugestuen 1669. Lange Ree 1723.
Uagtet de paafaldende Former fra ældre Tid er det sandsynligt, at vi
have det samme Navn som i GN. 120. 121; Gaarden ligger ikke langt fra
GN. 120.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
