Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
KRISTIA.NS AMT
162. Byteskveen. Udt. InftesJcvéé.
Om sidste Led se Lesje GN. 17, 7. Er en Sætervold. Byte n. betyder
Bytte, ogsaa om Jordeiendomme brugt i Betydning af Udskiftning.
163—165. Randsroen. Udt. rannsróé.
Er en af de flere Sætre, som høre til Sæterlaget Randsværk (i
Matrikel en ere af dem anførte GN. 162—167). Sætrene ligge ved Elven Rinda
(udt. med hørligt d og Tostavelsestone). Derefter kommer man let til at tro,
at Rands- i disse Navne har sit Udspring af Elvenavnet. Det vil dog neppe
være muligt at faa lydlig Sammenhæng frem her; jeg tør derfor ikke stole
paa denne Forklaring, -værk Andes ellers som 2det Led i Stedsnavne i
Lands-værk (formodentlig betydende: Arbeide, lagt paa Land, Jord), Mandsværk
(Jordstykke, som kan drives med én Mands Arbeide), Trælværket (Gaard i
Gol), Hermansværk i Leikanger (neppe ret gammelt Navn) og Hindsværk i
Singsaas. Det sidste Navn udtales Hinns- med palatalt nn og skrives
Hedens-uerck OE. 65, Heensweik NRJ. II 170. Det synes derefter rimeligt at antage
som opr. Form Heðinsverk, af Mandsnavnet Heðinn. En lignende
Forklaring kunde meget vel gives af Randsværk; lste Led kunde være Rafns-,
af Mandsnavnet Rafn (Rafn, ældre: H r a f n). Der er lydlig intet i Veien
for, at Ranns- kunde være opstaaet deraf. — Det nævnte Hindsværk i Singsaas
ligger ligeoverfor det Sted, hvor Tverelven Henda (udt. Hænda med palatalt
n, hørligt d og Tostavelsestone) falder i Gula; Nabogaard til Hindsværk er
Hindbjørgen, der sikkert maa komme af Elvenavnet. Det vil dog ogsaa i
dette Tilfælde blive vanskeligt at faa sproglig Forbindelse istand mellem
Elve-navnet og Gaardnavnet.
167. Oinmundsætereii. Udt. ó’mmönnsætré.
Se GN. 161, 2.
168. Salien. Udt. salié.
Se GN. 5,4.
169. Bessæteren. Udt. bæ’ssætré.
Har sit Navn efter den fra Bessvandet kommende Elv Bessa
(Tostavelsestone).
170. Heimdalen. Udt. heimdalen. — Der findes endel Breve,
hvori Heimdalsvandet nævnes: Hæimdall (om Vandet), Hæimdalsvatn
DN. III 165 f., 1336. Heimdallsvatn DN. III 170, 1337. Heimdals-,
Hemdalsvatn DN. III 673, 1478. 689, 1483. 766, 1514. 856, 1561.
Heimdal r, maaske kaldet saaledes, fordi den ligger nærmere Bygden
end mange andre ved Fiskeri eller af andre Grunde værdifulde Eiendomme i
Fjeldet her.
171. Murudalsæteren. Udt. murudalssætré.
Navnet Murudalen er sms. med Elvenavnet Muru. Dette Elvenavn
gjenfindes i Muruelven og Murusjøen i Nordli S. i Lierne, i Sønavnet Murua i
Nes Rom. (Bd. II S. 350) . og i Elven Murukvisla i Tryssil. Navnet er tydelig
en Ligedannelsesform. Den opr. Form kunde maaske være Mara, dannet af
marr m., Hest, hvorom se Skiaaker GN. 57. Isaafald vilde Muru betyde:
Hesteelven. Jfr. GN. 172.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
