Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
u
KRISTIANS AMT
82. Larud. Udt. laru. — Larrerud 1604. Vt- Larrud 1616.
Lar ud 1669. 1723.Vi.
* Lagarruð, af lqgr ni., brugt om Elve og Søer; her efter
Beliggenheden nær Mjøsen. Jfr. Indl. S. 07.
82. 2. Laggerstnen. Udt. la ggerstügüa (Dat. -gun).
Første Led er Laggar (oldn. lagg a ri m.), Bødker.
83. Hasselknippe. Udt. hallknippe (ogsaa opgivet hahl-, halt-,
halt-). — Halklippe 1592. Haldkliippe 1595. Halldklippe 1604.
Vi-Haßellknep 1616. Haßelknip 1669. Hasselknippe 1723. Vi.
Efter de ældste Optegnelser synes den gamle Form at være * H a s
1-k 1 i p p i, hvori -k 1 i p p i efter S. B. kunde være en Afledning af k 1 e p p r m.,
Bergknold.
84. ßøvre. Udt. lovre. — Beffuerenn 1616, Beffren 1669.
Bøfre 1723. Vi.
* Bifrin. Sammensætning af vin f. (Indl. S. 85) med Elvenavnet
Bifr (der findes ogsaa en Form B i f r a), nu Bøvra, som findes paa fl. St.,
bl. a. paa Toten (Bd. III S. 28, IV, 1 S. 14). Her er en Bæk ved Gaarden.
Efter Prof. Bugges Mening er dette Elvenavn at forklare af en ældre Form
af Dyrenavnet bjórr, Bæver (en Form svarende til det tydske Bieber).
Navnet her er ikke optaget i O. ß.’s Saml. af Elv., men Forklaringen antydes
i en haandskreven Notits af ham.
85. Bjørke. Udt. bjørle. — Bierckj 1520. Biørcke 1578.
Bierche 1595. Biercke 1604 Vi- Bierche 1669 Biørehe 1723.
* Bjarka f., afledet af Trænavnet bjçrk. Det er maaske her, som
alm., Elvenavn; der løber en Bæk i Nærlieden. Er ikke optaget i Saml.
af Elv.
85,2. Hauper. Udt. hauper.
Vistnok opstaaet af Haukberg (NG. Mscr.), saaledes at -kb- er blevet til
-kp- og dette til pp- og saa til -p ; jfr. Indl. S. 22.
85,4. Haupersbakken. Udt. haupersbaMen.
85,9. Grlaamløkken. Udt. glamlykfea.
Kan tænkes dannet af glaama, stirre, gjøre store Øine, vel med Hensyn
til Udsigten. Koss anfører Glaam m. fra Nordmør med Betydningen
Udsigtspunkt. Jfr. Bd. IV, 1 S. 227.
86. Enge. Udt. åtnnje. — i Æinghium i Bedale DN. VI 400,
1403. Engij 1520. Enge 1578. 1595. Ennge 1604. ]/i. Enge 1669.
1723.
Engjar, Flt. af eng f. (Indl. S. 49). I senere Tid alm. skr. Enger.
86, 1. Gaaserud. Udt. gaserü. — Gaaßerud 1669. Gaaserud
1723.78.
* G á s a r u ö, af Mandsnavnet G á s i, der findes brugt i Norge i MA.,
om end sjelden. Se PnSt. S. 80.
86.4. Smedinoen. Udt. sme’mon.
86.5. Moen. Udt. mo’n.
86, 6. Hatterud. Udt. hatteru. — Hatteraugh (Akk.) i Bedale
DN. VI 421, 1413.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
