Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. HURUM 359
I GN. 19—21 synes þveit at have ilen i Indl. S. 83 antagne
Grund-betydning «udskilt Part»: de tre Gaarde grænser nemlig op til hinanden og
tør antages engang at have udgjort en større Gaard, hvis Navn er forsvundet
(O. A. Johnsen S. 133).
22. Berg. Udt. hérj. — i Berghe DN. IV 529, 1401. Bærgh
NRJ. IV 81, 1528. [Berg NRJ. IV 329, 1528]. Berrigh 1578. 1593.
Berig 1723.
Jfr. GN. 12,1.
23. Hohn. Udt. hølm. — Holm NRJ. IV 81, 1528. [Holm
DN. XIII 805, 1519], Hollm 1578. 1593. Holm 1723 (3 Opsiddere).
Gaarden omfattede oprindelig ogsaa GN. 24 Holmsbu med Ladestedet
Holmsbu. Her er dog ingen Holme, hvorfor man har at udgaa fra
Betydningen : afstikkende Plet, Jordplet paa en Klippe, Græsplet i en Aker eller
lign. (Indl. 8. 56).
24. Holmsbu. Udt. hø’lmsbü. — [Hollmbsboe 1669],
Nævnes i Midten af 17de Aarh. som Ladeplads under Sande Toldsted
og i 1768 som Ladested (Kraft2 II S. 191). Vibe S. 303 bemerker:
«Oprindelig Form Holms búð ir, Holmsboderne. Her har alt i MA. staaet
Boder, antagelig benyttede af Saltkogere.» Denne Paastand kan, saavidt
sees, kun referere sig til det i DN. IV 511 trykte Dokument (fra 1399), hvor
der nævnes saltkietiuls satena sem kallazst Holmsbudir,
ogsaa citeret i RB. 214 s. Men dette Saltkjedelsted siges at ligge i Jossinne
i Asker (i RB.: j Jo s unne): se Bd. II S. 163 f. O. A. Johnsen S. 60
bestrider Vibes Opfatning under Henvisning til Vandets ringe Saltholdighed.
Denne Indvending er dog neppe afgjørende, idet der ogsaa andetsteds i Hurum
sees at have været drevet Saltkogning: se Remfnobudum under
«Forsvundne Navne». Jfr. ogsaa Bd. VI S. 44 om Murkasle i Sande. Trods den
stadige Skrivemaade Holmsboe i ældre Tid er sidste Led vistnok búð f.
Bod», ikke bú n. «Gaard», idet første Led indeholder Gaarden Holms Navn
(se GN. 23).
24,2. Støen. Udt. stø’a.
Her har Trælastskibene havt Landingsplads. I 1720 nævnes Støen som
Part under nordre (o: nedre) Jaren (O. A. Johnsen S. 136).
25. Aas. Udt ås. — i Asse DN. X 76, 1397. IV 529, 1401.
Aass NRJ. IV 81, 1528. Aaß 1578. 1593. Aas 1723.
Ligger temmelig liøit under Knivsfjeld.
26. Jaren nedre. Udt. jaren. — i Jadre (sønste) RB. 107.
Jader St. 89 Jarenn 1578. Jaer 1593.Vi.Vi- Jarren 1617. Jabren
1723.
Jaöarr m., Rand, Kant, i Navne særlig oin en flad Strækning langs
med (foran) et Høidedrag: se Modum GN. 61.
26,6. Lysemyr. Udt. lý’semýr.
Vel en Myr, hvor der i Mørke kan iagttages et fosforescerende Lys. Der
er forøvrigt ogsaa et meget udbredt Elvenavn Lysa (NE. S. 150 f). Lysemyr
forekommer ogsaa i Sandsvær.
27. Jaren øvre. — Jabren 1723.
28. Holtenes. Udt. håltnes. — Holteness NRJ. IV 81, 1528.
Holtennes 1578. Holteness 1593. Holtnes 1723.
Af holt n., liden Skog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
