Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TILFÖIELSER TIL RETTELSER OG TILLÆG.
S. 11 L. 11 f. o. I Sveiige haves et Sidestykke til Navnet Danholmen. Et
Skjær i Danafjorden. ved Indløbet til Göteborg, som nn kaldes
Dannemark, hed nemlig i MA. Danaholmber; i en Grændseregulering
mellem Sverige og Danmark (c. 1050) erklæredes det at væie delt mellem
de tre nordiske Lande, med en Trediedel paa hvert. Da ogsaa D a n
a-b æ k k e r smst. nævnes som Del af Grændsen mod Danmark, kan man
vel antage, at Danaholmber her indeholder Folkenavnet.
S. 17 L. 24 f. o. og S. 97 L. 13 f. o. bor som gammel Form anføres Borgir
(jfr. S. 193 L. 2 f. n.) og ikke, som O. R. har Bd. II S. 88 og paa fl. St.,
B o r g a r.
S. 137 L. 15 f. n. Professor Aschehoug meddeler, at han fra Smaalenene
kjender Ordet « Hakkespetthol» som Navn paa smale Huller i Husvægge,
hvorigjennem en Hakkespet kunde komme ind, men ikke let komme ud.
Gaaidene Spishol og Spisholt kunne maaske enten have faaet Navn efter
et saadant Hul, i hvilket Fald dette Navn vel har fortiængt et ældre,
eller Navnene kunne være «Sammenligningsnavne» med «nedsættende»
Mening (Indl. S. 38 ff.).
S. 227 L. 2 f. o. Efter Meddelelse af Professor Brøgger ligger Gaarden
Rings-haug paa Ringsaasen, en liden Høide, paa hvilken der er flere
Bronce-aldeisrøser. Det er uvist, hvorledes Forholdet mellem disse to Navne er
at foiklare. Maaske kan Rings h angr have været Aasens Navn for
Gaardens Anlæg og senere være gaaet over paa denne; isaalald har
mulig Aasen faaet dette Navn, fordi man troede, at en Person af Navnet
R i u g r laa begravet der, og dette kan have givet Anledning til, at det
anførte Sagn om Kong Ring har udviklet sig eller ialfald er bleven
stedfæstet her.
S. 308 L. 8 f. o. 515 1. 519.
S. 308 L. 12 f. n. er at tilføie:
Af Kongesagaerne fremgaar det ikke sikkert, at Islændingerne ved
Nesjar forstod ganske det samme Landskab, som i norske Kilder fra
Slutningen af MA. kaldes N e s i t. Paa et Sted (Fornm. s. IX 167)
synes Nesjar at have et mindre Omfang, idet nemlig Staferni
(Staværn)_ikke regnes til Nesjar. Men naar det i en af de ældste
Kilder (Agrip, Dahlerups Udg. S. 44) siges, at det bekjendte Søslag i
1016 mellem Olaf den Hellige og Svein Jarl stod fyr Nesiuin,
tot-man dog ikke heraf slutte, at dette Navn kun brugtes om et enkelt
Punkt, den Bavn, hvor Svein Jarl laa, da han blev angrebet af Kongen.
Ifølge en anden, rigtignok noget senere Kilde, Fagrskinna (Finnur
Jonssons Udg. S. 150), lagde nemlig ogsaa Kongen for Slaget med sine
Skibe ind við Nesjar, indenfor (d. e. østenfor) Grenmar (d. e.
Lange-suudsfjorden); der maa altsaa have været mindst to Havne paa Nesjar,
og hvis Staværn ikke laa paa Nesjar, maa efter Sammenhængen
vistnok begge disse være at søge paa Sydkysten af Brunlanes. Hvor langt
op i Landet, Kongesagaerne lade Nesjar strække sig, kan heller ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
