Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22. SPIND
215
at Skrivemaaden F i r i r- beror paa en Misforstaaelse, og at det rette er
Firi-, som i Formen fra 1463; paa samme Maade antages Fyrirlunda
(RB. 458. 554) at være Feil for Fyrilunda (DN. XI 125, 1422), et nu
forsvundet Navn i Brandval (Bd. III S. 246 f.). Forberg maa da være at
forklare paa samme Maade som Fureberg (udt. /öVe-) i Kvinnherred, som synes
at være det AB. 108 anførte Firibergh, hvor Firi- da maa forstaaes
som fyri n., Sted, bevoxet med Furu (Indl. S. 31. 51). Hverken ved
Forberg eller ved Fureberg stemmer imidlertid den nuv. Udtaleform med en opr.
Form *Fyriberg. Den maa ved begge Navne være opstaaet af
’Furuberg, idet Navnene kunne have havt en saa lydende gammel Sideform eller;
hvad der er troligere, deres lste Led Fyri- kan i Tidens Løb være ombyttet
med det i Form og Betydning nærstaaende F u r u-, Gen. af Grundordet fura
(jfr. Bd. XI S. 27). Nu voxer der kun lidet Furu i Spind Herred; men de
mange Furustammer og Rødder, som findes i Myrerne, vise, at her engang i
Tiden har været stor og frodig Fnruskov (Helland, Norges Land og Folk.
X, 2 S. 477).
66. 67. Bjørnestad nordre og søndre. Udt. bjfrdnesta. —
Biornestadt 1594.Vs. 1600. 1612. 1619. Nordre og Søndre
Biørnestad 1668. 1723.
* B j a r n a (r) s t a ð i r; se Randøsund GN. 78.
68. Bjørgen. Udt. bjø’rja. — Bierig 1600. Bergh 1619.
Berrig 1668. Berget eller Biørgen 1723.
* Bjor g f., hvorom se Indl. S. 43. Ordet sees her som ofte at have
været forvexlet med berg.
69. Grobo. Udt. gró’bbó. [Ifølge PnSt. ogsaa udt. grabbó}.
Graabo 1594. Va. 1600. ’ Graabou 1612. Graabo 1619. Graaboe
1668. 1723.
Af det alm. brugte Kvindenavn Gróa (* G r ó u b ú), eller maaske af eu
stærkt bøiet Form deraf Gró (*Gróarbú); for den sidste Navneform taler
Udtaleformen med a, da G r ó a r- i Stedsnavne kan have Nåtidsformen Graa .
Om 2det Led, bü n., se Indl. S. 46. Se PnSt. S. 98.
70. Vig. Udt. vig. — Viig 1594.Vi. Wig 1600. 1619. 1668.
Wiig 1723.
* V i k f. Ligger ved en Vik af det efter Gaarden benævnte Vigevand.
70, 4. Hollandskleven. Udt. hallannskleiva.
Indeholder vistnok det gjængse Navn for Nederlandene.
71. Daaro. Udt. da ri — [Daarø ASt. 89], Dorø 1594.Vi.
1600. Daarøen 1612. Dorøenn 1619. Daarøen 1668. 1723.
*DoÖrøy? Maaske sms. med et Plantenavn *doðra; jfr. norsk
Daadre, neslia paniculata, Lindotter, eamelina foetida, svensk dodra, dansk
Dodder eller Dudder (se Jensseu-Tusch, Nordiske Plantenavne). I Stedsnavne
menes vel helst ved * d o ð r a camelina, som er en Nytteplante, ikke
Ukrudtplanten neslia paniculata. Af dette Ord har S. B. (Bd. XIV S. 188) forklaret
Dørum i Vang Hdm. (Dodhreym DN. V 632, 1472), Dørrem i Opdal (af
Dodreime AB. 48) og Dorraas paa Namdalseidet (i Døderasom AB.
87); om Døreim i Fjelberg hører hid, er derimod tvivlsomt (Bd. XI S. 94).
Mulig kunne dog disse Navne, ialfald tildels, indeholde et af Plantenavnet
afledet Elvenavn (NE. S. 29). Dette kan ogsaa være Tilfælde ved Daarø, da
Stedet ligger ved et Vandløb, om det end neppe er sandsynligt. Om 2det Led
ø y, som her maa betyde »flad Strækning langs Vand med frodig
Plantevæxt», se Indl. S. 88.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
