Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
LI STEK OG MANDAL AMT
♦Matland; se Aaseral GN. 28. Madland øvre er GN. 221. Munch
antager en gammel Form Marðaland (Norge i MA. S. 133), formodentlig
af Dyrenavnet morör, Maar, hvortil de ældre Kilder dog ingen
Antydning give.
178. Bigtjon. Udt. bi’klçødn. — Bvthiønn 1594.7a- 1600. 1619.
Bythiøndt 1612. Bugtiøn 1668. Bigtiøn 1723.
Samme Navn er Bigkjøn i Konsmo (GN. 36); i Formen Bigtjøn ogsaa i
Liknes (GN. 147). Opr. *BiktjQrn, af bik n., Beg, efter Vandets Farve
(jfr. b i k s v a r t r).
179. Ødegaarden. Udt. øi’garen. — Wadtzbotne 1668.
Wads-botten 1723.
180. Huset. Udt. huse. — Rødlendschov 1668.
Rødland-sehoug 1723.
Matrikelnavnet er, som ogsaa ellers, hvor det forekommer, et nyere
Navn. Det ældre Navn er sms. med det flg. Gaardnavn.
181. Roidland. Udt. røi’ddann. — [Rørland ASt. 90],
Rod-lannd 1600. Rødtlanndt 1612. Rødland 1668. 1723.
♦Røvrland; se Aaseral GN. 20. Ligger i Nærheden af et lidet Vand.
182. Broraas med Heien. Udt. brø’rås. hei’a. —
Brøder-aas 1668. Grøderaas(l) 1723. — 2) Heven under Rødland 1723.
Antagelig *Brœðraáss, hvori lste Led kan være b r œ ð r a, Gen.
Flt. af b r ó ð i r, Broder. Gaarden har da vel faaet Navnet, fordi den engang
bar været eiet i Fællesskab af to eller flere Brødre, maaske til Adskillelse
fra Aas i Austad (GN. 36) og Gaardene Aasan (GN. 138. 199) i dette Herred.
Lignende Navne ere Brødremoen i Eidsberg (i Brødramo RB. 167 s.),
Brørs (skr. Brødreaas c. 1520) i Beitstaden, Brørvik i Bruvik, Brørhaugen i
Hosanger, Brørby i Jevnaker (Broderby 1578) og Brødre-Aas i 0. Eker
(Brodoraas RB. 88. 90). Ved de to sidste Navne, hvor de gamle Former
vise hen til Gen. Ent. bróður, antager Hj. Falk (Bd. V S. 262), at Navnet
maa skrive sig fra, at en større Gaard ved Arveskifte er delt i flere Parter,
hvoraf den ene er overdraget en yngre Broder; Brødre-Aas ligger saaledes
mellem flere Gaarde af Navnet Aas, og Brørby sammen med Nøkleby og
Nordby. Saaledes er Søster-Moum og Broder-Moum i Borge Sml. opstaaet
ved Arveskifte af Gaarden Moum omkring 1800. Ved den her omhandlede
Gaard er der intet, som tyder paa, at Navnet er fremkommet ved Deling.
Forøvrigt har O. R. gjort opmærksom paa, at Navne, som begynde med
Brødre-, maaske kunne forklares af Brugen af «Brødrene» som Navn paa
parvis liggende Skjær eller Fjelde. Se Bd. I S. 137. V S. 262.
183. Fokvelland. Udt. folvæUann. — [Foqvedland ASt. 90].
Foquellannd 1594.71600. Foquellanndt 1612. 1619. Foqueland
1668. Foeqvelland 1723.
Maa være det oftere forekommende Gaardnavn *Kvelland, som her
til Adskillelse fra de to andre Gaarde af dette Navn i Herredet (GN. 147.
153) har faaet et foransat Kjendingsord, hvis opr. Form vel ikke nn med
Sikkerhed kan bestemmes; det er maaske f ó a f., Hunræv.
184. 185. Raumsland indre og yttre. Udt. raumtlann. —
Ramsland 1594.7i. Ramßlandt 1612. 1619. Indre og Yttre
Ramsland 1668. 1723.
De anførte ældre Former maa være feilagtige og bero paa Forvexling
med det paa fl. St. forekommende Ramsland. Det ligger nær at
sammenstille dette Navn med Raumsáss, nu Romsaas (i Aker, i Ullensaker og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
