Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33. GYLAND
337
G^nitivform af dette Ord i Sammensætning kjendes fra Vikør: i Tælgsdale
{BK. 81b) ved Siden af Tælgdal (BK. 78); af Telsdalom (AB. 67),
nu Telstad i Surendalen, er maaske ogsaa at forstaa som Telgs- (Bd. XIII
S. 417). *Telgsakr maatte betyde: Ager, hvor Bregner forekomme som
Ugræs; det kunde nærmest sammenlignes med Mosaaker i Vang, Valdres,
som synes at være opr. * M o s a k r, sms. med m o s i m., i dette Ords Brug
■om Moseplanter. I V. Moland findes et Tesager (GN. 32, 20), som i ethvert
Tilfælde øiensynlig har samme Oprindelse som det her omhandlede Navn.
85. Klungland østre. Udt. Monqlann. — Clonglannd 1594.
■0. Klungeland 1668. 0. Klungland 1723.
Jfr. GN. 61.
86. Klatten. Udt. Matten. — Klatten 1668. 1723.
Boss anfører Klatt m. i Betydning af Klett (Fjeldknat) fra den sydlige
Del af Stavanger Amt.
87. Seland. Udt. selann. — Seiland [ASt. 89], 1594. 1600.
Seland 1612. Sæland Skarpa St. S. 348. Sælland 1668. Seeland
1723.
Se Vigmostad GN. 55. Med Hensyn til Sæland Skarpa i St. S. er at
sammenligne Gaardnavnet Skarpe-Seland i Konsmo (GN. 27).
88. Krosli. Udt. lcrassli. — Kroslie 1668. 1723.
I Formen Korsli haves Navnet i Vegaarsheien og i Orkedalen; i V. Toten
haves Korslien. I hvilken Anledning disse Navne ere givne, er vanskeligt at
afgjøre (se Indl. S. 62 under k r o s s). Ved Korsli i Vegaarsheien har A. B.
Larsen tænkt paa Forkortelse af * Korsvedli, af Korsved, Krossved, vildt
Sneboldtræ (viburnum opulus); se Bd. VIII S. 4.
89. Grøtteland. Udt. grø’ttelann. — a Gruttalandom DN. I 74,
1292. [Grøtteland ASt. 89]. Grvtteland 1594. Grøtteland 1600. 1612.
1619. 1668. 1723.
Gruttalandir. Iste Led Grutta- maa være beslægtet med det
Ord Grut n., som nu i norske Bygdemaal kun findes i Betydningen «Grums»,
men som efter Stedsnavne at slutte engang maa have havt Betydningen
«Grus, Smaasten», som det nu har i svenske Dialekter. Af Grut kommer
vistnok Stedsnavnene Grut i Meldalen, Grude i Klep, det forsvundne G r u
z-rud i Berg Sml. (DN. III 284, 1369) og Grøsland i FJaa Hall. (i
Grut-lan dum DN. IX 271, 1445), medens Grøtteland i Bjerkreim Stav. vel har
samme Oprindelse som det her omhandlede Navn. Grutta- er vel Gen. af
et *grutti m. med samme Betydning som *grut n.
90. Espeli. Kaldes lian. — Espelie 1668. 1723.
’Espilíð; se Aaseral GN. 10.
91. Homme. Udt. kamma. — Homme 1594. 1600. 1612.
1619. 1668. 1723.
Flt. af h v amm r m. (hvorom se Indl. S. 57), hvis den opgivne Udtale
med Tostavelsestone er rigtig. I StK. S. 204 har derimod O. R. anført
Navnet med Enstavelsestone og opfattet Formen som Dat. Ent. i bestemt
Form. Storaker og Fuglestvedt angive imidlertid (Folkesagn. I S. 11), at
Ordet Homm i den vestlige Del af Amtet nu er Hunkjønsord (saa ogsaa
angivet af Koss fra Nes Herred), og her er vel Formen at forstaa saaledes, i
Nom. i bestemt Form, hvis Navnet har Enstavelsestone.
Rygh. Gaardnavne IX.
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
