76 Bibliografi givet V. Grundtvig: »Nøgle til danske Bogfortegnelser 1482—1908«, Kbh. 1913. Foruden den anførte store, fleraarige Bogfortegnelse udkommer i Danmark med kortere Mellemrum periodiske Fortegnelser over den nyudkomne nationale Litteratur. Siden 1851 udkommer ca. en Gang om Maaneden en lille »Dansk Bogfortegnelse«, der fra 1932 samles til virkelige Aarskataloger med alfabetiske og systematiske Fortegnelser. Ugentlige Lister over nyudkommet dansk Litteratur offentliggøres i den danske Forlæggerforenings Organ »Dansk Boghandlertidende«. Til de danske Bogfortegnelser slutter sig forskellige Stikordsregistre, nemlig A. F. Müller: »Stikords-Katalog for den danske Boghandel omfattende Aarene 1881—1906«, Odense 1906, og H. Ehrencron-Müller: »Stikordsregister til den danske Skønlitteratur indtil 1840«, Kbh. 1941, »i Tidsrummet 1841—1908«, S.St. 1916, og »1909—40«, S. St. 1941. En Bibliografi over danske Doktordisputatser ved S. Dahl foreligger i det store Værk »Danish Theses for the Doctorate... 1836—1926«, Kbh. 1929. Ved Siden af de egentlige almindelige Bibliografier ejer Danmark en Række Forfatterleksika, Tidsskriftbibliografier og Anonym- og Pseudonymfortegnelser. Angaaende disse henvises til de specielle Artikler herom. I de danske Bibliografier er som nævnt den slesvig-holstenske Litteratur fra ældre Tid som Regel medtaget, i noget mindre Grad den holstenske end den slesvigske. Den førstnævnte maa ofte søges i de tyske Bogfortegnelser, som for Tiden efter 1864 medtager Litteraturen fra begge de tidligere Hertugdømmer. En selvstændig slesvig-holstensk Bibliografi — fra den ældre Tid til henimod Slutningen af det 19. Aarhundrede — foreligger kun i Form af en tildels sammenhængende Række Forfatterleksika. Angaaende Danmarks specielle Bibliografi, der efterhaanden har naaet et betydeligt Omfang, henvises til A. Møllers ovennævnte Oversigt; kun nogle enkelte større, selvstændige Fagbibliografier skal anføres her. Til de vigtigste hører B. Erichsen & A. Krarup: »Dansk historisk Bibliografi«, I—III, Kbh. 1917—27, en systematisk Fortegnelse over Bidrag til Danmarks Historie indtil Udgangen af 1912, udarbejdet i Tilslutning til »Bibliotheca Danica«. Endvidere C. Heilskov: »Dansk Provinstopografi«, Kbh. 1920, en historisk-topografisk Biblio- grafi vedrørende Litteraturen om Danmark med Undtagelse af selve Hovedstaden. Nævnes bør ogsaa M. Bodelsen & A. M arcus: »Dansk kunsthistorisk Bibliografi«, Kbh. 1935. Rigest forsynet med selvstændige Bibliografier er iøvrigt de eksakte Fag. Som de vigtigste af disse kan nævnes N. Nielsen: »Matematiken i Danmark 1528—1800«, Kbh. 1912, med Fortsættelse indtil 1908, S. St. 1910, C. Christensen: »Den danske Botaniks Historie med tilhørende Bibliografi«, II, Kbh. 1926, med Fortsættelse indtil 1940 under Titlen »Den danske botaniske Litteratur«, S. St. 1940, C. C. A. Gosch: »Udsigt over Danmarks zoologiske Literatur«, III, Kbh. 1878, med Fortsættelse i S. Dahl: »Bibliotheca zoologica Danica 1876—1906«. S.St. 1910, og A. O ppermann & V. Grundtvig: »Den danske Skovbrugs-Litteratur indtil 1925«, Kbh. 1935. I særegne Former foreligger to vigtige medicinske Fagbibliografier, O. Preisler: »Bibliotheca medica Danica«, en Fortegnelse over den danske medicinske Litteratur fra de ældste Tider indtil 1913 i 7 Bind, som kun findes i nogle faa maskinskrevne Eksemplarer, bl.a. i vore store Statsbiblioteker, og »Index medicus Danicus«, en Fortegnelse over dansk medicinsk Litteratur fra 1928, som er trykt paa Kort og udgives af Universitetsbiblioteket. L.N. Finland. De tidigaste ansatserna till en nationalbibliografi över Finlands litteratur framträda i ett appendix till J. Schefferus: »Svecia literata«, Stockh. 1680 (ny uppl. Hamburg 1698). Några decennier senare följde A. A. v. Stiernman: »Aboa literata«, Stockh. 1719, samt »Finlandia literata«, en del av »Bibliótheca suio-gothica«, delvis publicerad av J. J. Tengström i »Suomi«, 1844. Ett första försök att bibliografiskt sammanfatta det finskspråkiga trycket möter man i C. N. Keckman: »Förteckning å härtills vetterligen tryckta finska skrifter«, Abo 1821. Den egentliga banbrytaren på detta område är dock F. W. Pipping i sin stora grundläggande »Förteckning öfver i tryck utgifna skrifter på finska«, Helsingfors 1856—57. En bibliografi, som i obruten följd förtecknar den finskspråkiga litteraturen fram till nuvarande tid, är »Suomalainen kirjallisuus 1544—1877« med 15 supplement för 1878—1938, utg. av V. Vasenius 8& S. Pakarinen, Helsingfors 1878—1940, och dess motsvarighet över den svenskspråkiga, »Katalog öfver