100 Biblioteksvæsen dom, henlagt under Kirke- og Undervisningsministeriet, kastede den nyskabte offentlige Kritik sit Søgelys paa dem som paa saa mange andre Institutioner. De Spørgsmaal, man især fæstede sig ved, var, om de fortsat begge burde bevare deres universelle Karakter og dyrke de samme Litteraturomraader, og om de ikke i Stedet for at leve deres Liv hver for sig burde træde i et fast Samarbejde med Hensyn til Boganskaffelser. En om disse Spørgsmaal nedsat Kommission pegede allerede dengang paa Ønskeligheden af den først ca. 75 Aar senere indførte Fagdeling, hvorved Universitetsbiblioteket blev førende indenfor Natur- og Lægevidenskab, medens det kgl. Biblioteks Karakter som »det overvejende Hovedbibliotek« iøvrigt skulde fastholdes; de to Biblioteksledere skulde med visse Mellemrum mødes til Forhandling om Boganskaffelser, men denne Tanke blev kun i ringe Grad praktiseret. Baade ved Behandlingen af Forslaget til en ny Bygning for Universitetsbiblioteket 1853 og om en ny Bygning for det kgl. Bibliotek 1895 fremførtes af enkelte Rigsdagsmænd den Idé at sammensmelte de to Biblioteker til een Institution, men Forslaget vandt kun ringe Tilslutning, og Problemet om deres indbyrdes Stilling henstod da endnu uløst ved Begyndelsen af dette Aarhundrede. I dets første to Aartier blev det taget op fra flere Sider indenfor Biblioteksverdenen, og en stærk Kritik rettedes mod de ofte planløse Dubletanskaffelser, der efter Paabegyndelsen i 1902 af et aarligt trykt Accessionskatalog for Statens Biblioteker var blevet mere iøjnefaldende end før. Der fremsattes 1918 Forslag om en gennemført Fagdeling efter samme Linjer som de i 1848 antydede, og der rettedes Angreb mod Opretholdelse af en fuldstændig Pligtaflevering af danske Tryksager til begge Biblioteker. Et 1924 nedsat Udvalg gennemdrøftede disse og andre Problemer indenfor Statens Biblioteksvæsen, og dets 30. November 1926 afgivne Betænkning har i det væsentlige dannet Grundlag for den nu gældende Ordning, efter hvilken det kgl. Bibliotek er Hovedbiblioteket for de humanistiske Fag og har afgivet sin natur- og lægevidenskabelige Litteratur til Universitetsbiblioteket, der er Hovedbiblioteket paa dette Omraade, samtidig med at det fungerer som en Art Orienteringsbibliotek i de humanistiske Fag. Medens det kgl. Bibliotek har beholdt den fuldstændige Pligtaflevering, har Universi- tetsbiblioteket faaet sin Tilgang af danske Tryksager begrænset gennem en Rekvisitionsret. Ogsaa med Fagbibliotekerne beskæftigede Udvalget sig. Foruden de tidligere nævnte var der i Løbet af det 19. Aarhundrede og især i dette Aarhundrede oprettet talrige nye, de fleste knyttet til videnskabelige Instituter, Museer, Læreanstalter o. s. v. (se Specialbiblioteker). Man ophøjede nu nogle af dem til Hovedbiblioteker i deres Fag, f. Eks. Veterinær- og Landbohøjskolens Bibliotek for de ved denne Højskole dyrkede Fag, Teknisk Bibliotek for de ved Polyteknisk Læreanstalt docerede Fag, Kunstakademiets Bibliotek for Kunstvidenskab, de militære Biblioteker for Militærfagene etc., idet alle disse Litteraturomraader ikke længer skulde dyrkes af de to store Biblioteker; for de øvrige Fagbibliotekers Vedkommende skitseredes et Samarbejde mellem dem og de store Biblioteker, men en saadan Ordning er endnu kun i begrænset Omfang ført ud i Livet. Endelig behandlede Udvalgsbetænkningen → Statsbiblioteket i Aarhus. Dette Bibliotek var oprettet 1902 med det kgl. Biblioteks store Dubletsamling som Grundstamme, og dets Opgave skulde være for Provinsen at fremme almindelig Oplysning og tillige tjene videnskabelige Formaal uden dog at være anlagt paa Specialstudier. Paa det Tidspunkt, da Statsbiblioteket stiftedes, var -+ Folkebibliotekerne endnu kun lidet ydedygtige; de fleste af de i Oplysningstiden oprettede var sygnet hen, og mange af de nye fra Slutningen af det 19. Aarhundrede var smaa og elementære. Statsbiblioteket fik derfor i en længere Aarrække en ret stærkt folkebibliotekspræget Virksomhed, og først efter at Folkebiblioteksvæsenet ved Loven af 1920 kom ind i en storstilet Udvikling, ændredes Statsbibliotekets Virkefelt efterhaanden saaledes, at det dels blev en Art Overbygning paa Provinsens største Folkebiblioteker (Centralbibliotekerne), dels et videnskabeligt Bibliotek af almen Karakter. I Udvalget opnaaedes ikke Enighed om dette Program, men efter Oprettelsen af Aarhus Universitet er det i 1938 blevet officielt fastslaaet, idet den videnskabelige Opgave nu er udvidet til Funktionen som Universitetsbibliotek. Biblioteksudvalgets Betænkning anlagde et Enhedssyn paa Landets samlede Biblioteksvæsen og søgte uden at fornægte det historisk udviklede Skel mellem videnskabe-