- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / I. Aabne Hylder - Kålund /
113

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Billow, Anders - Bindesbøll, Thorvald - Bindfoder - Bindkatalog - Bindpap - Bindskinner - Biobibliografi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Billow — Biobibliografi 113 Fries: »I svenska marker« (1930). År 1932 hade han djärvheten att omgestalta »Svenska turistföreningens årsskrift« efter sina nya typografiska principer, och då detta försök (efter en del motstånd) slog väl ut, hade han i denna över hela landet spridda publikation den bästa plattform för att bekantgöra sina bokkonstnärliga idéer. B. är den bokkonstnär, vars böcker oftast utvalts bland de 25 av Svensk bokkonst årligen värdesatta böckerna. K.-E. F. Bindesbøll, Thorvald (1846—1908), dansk Bogkunstner. Arkitekt. Indtog en førende Stilling indenfor dansk Boghaandværk, hvis Succes paa udenlandske Udstillinger i Tiden op imod Aarhundredskiftet i væsentlig Grad skyldtes ham. Hans Arbejde paa dette Omraade var rent dekorativt, bestod dels i Udsmykning af Bogbind, dels i Tegning af Ornamenter til Titelblade, Omslag, Vignetter o.l. Hans Ornamentik var rig og svulmende, i Slægt med Barokken, men dybt original, byggede væsentlig paa Linjernes rytmiske Sammenspil, som han med sin rastløst skabende Fantasi stadig formaaede at variere. Han samarbejdede navnlig med Kunstnerne Joakim Skovgaard og August Jerndorff, saaledes med dem begge ved sit første større Bogarbejde, den dekorative Udsmykning af Holger Drachmanns »Troldtøj« (1889—90). Til hans større samlede Arbejder hører endvidere Udsmykningen af Festskriftet »Gamle Carlsberg« (1897) og af L. C. Nielsens »Vaardigte« (1901), maaske hans mest harmoniske Ydelse paa dette Felt. Kunstneriske Bogbind tegnede B. især for Petersen & Petersen og Anker Kyster, men ved Siden heraf udførte han udmærkede Kompositioner til billige Shirtingsbind for forskellige Forlag. Han har ogsaa tegnet talrige Exlibris. F. Hendriksen: Om Bindesbølls Bogarbejde (Tidsskrift for Industri, IX, 1908); E. Z a h 1e: Thorvald Bindesbølls Bogkunst (Bogvennen, 1928); K. Madsen: Thorvald Bindesbøll, 1943. L. N. Bindfoder, Indlæg i Bogbind, paa hvis Yderside Overtrækket og paa hvis Inderside Forsatsen fastklæbes. Bestaar nu næsten altid af Pap, var i ældre Tid ofte af Træ, men ved Siden heraf anvendtes tit Fyld, sammenklæbet af ituskaarne Pergament- og Papirhaandskrifter eller kasserede Ark af trykte Bøger. Som Følge heraf er fra gamle Bogbind i Tidens Løb fremdraget talrige Fragmenter af Manuskripter og Tryk, som man ikke tidligere har haft Kendskab til, og ofte er paa denne Maade store Rariteter 8. Nordisk Leksikon for Bogvæsen. I kommet for Dagens Lys (f. Eks. Angers-Fragmentet af Saxo). Mange Biblioteker gør derfor nu systematisk ældre Bogbind til Genstand for Undersøgelse. L.N. Bindkatalog, Bibliotekskatalog i Bind (Protokol)form, som oftest i Folio-Format. Var i ældre Tid den eneraadende Form for saavel alfabetiske som systematiske Kataloger,og selv i Tilfælde, hvor man af en eller anden Grund lod udarbejde en Fortegnelse paa Sedler, blev denne kun brugt som Kladde for Bindkataloget. I det 19. Aarhundrede gik man de fleste Steder over til at anvende det mere smidige → Seddelkatalog, i hvert Fald for det alfabetiske Katalogs Vedkommende (selv om mange alfabetiske Bindkataloger endnu er i Brug i ældre Biblioteker). Ogsaa det systematiske Katalog blev i mange Biblioteker anlagt i Seddelform, men der er for dette Katalogs Vedkommende i den nyeste Tid en Tendens til at vende tilbage til Bindformen, der er langt mere overskuelig og derfor hurtigere at benytte, og de moderne Løsbladprotokoller (Sheaf Catalogues) og lignende Systemer, som tillader hurtig Indsætning og Udskiftning af Blade, kan — i Forbindelse med en kronologisk Ordning indenfor hver Gruppe — i vidt Omfang afbøde den vigtigste Ulempe ved Protokolkataloget, Vanskeligheden ved at skaffe Plads til nye Titler paa deres Sted i Systemet. Accessionskataloger og Kataloger over Samlinger, der ikke modtager nogen Tilvækst, vil uden Vanskelighed kunne anlægges som Bindkataloger. P. B. Bindpap. Til Privatbind, Protokoller o.l. anvendes hovedsagelig graat Pap, det saakaldte »Haandpap«, til fine Franskbind og Helbind bruges ofte haardtvalset, blaat Pap. Til Partiarbejde, Skolebøger m.m. bruges væsentlig Maskinpap, Forlagspap og Straapap. J. O. Bindskinner, Forstærkninger af et Bogbinds Kanter, især Underkanterne. Bestaar af Pergament eller Skindstrimler, ligesom der ofte, til Protokoller, anvendes Metal (forniklet Messing m. m.). Skinnerne kan enten klæbes paa eller fastgøres med Nitter. J. O. Biobibliografi betegner i een Betydning en bibliografisk Fortegnelse over den biografiske Litteratur, vedkommende en eller flere Personer; eksempelvis kan nævnes den internationale E. M. Oettinger: »Biblio-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free