- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / I. Aabne Hylder - Kålund /
307

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Folio - Foliopost - Folkbildningsförbundet - Folkebiblioteker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Folio — Folkebiblioteker 307 for Bogproduktionen Betegnelse for det Format, som fremkommer, naar Papirarkene i Bogen kun falses een Gang, saa hvert giver fire Tryksider. N.N. Foliopost, dansk Betegnelse for Formatet 44⁄2 X 58 cm. Anvendes hovedsagelig om C-Masse Papir. N.N. Folkbildningsförbundet. Bildat 1903 som centralt organ för biblioteks- och föreläsningsverksamhet i mellersta och norra Sverige. Den av förbundet under flera år bedrivna folkbiblioteksverksamheten i Stockholm övertogs 1927 av Stockholms stadsbibliotek. I övrigt har förbundet bedrivit föreläsningsförmedling samt vandringsbiblioteksverksamhet. Ar 1946 ombildades det till ett samarbetsorgan för samtliga inom landet befintliga föreläsnings- och folkbildningsförbund. Föreläsningsförmedlingen bedrives numera av en till förbundet ansluten föreläsningsbyrå. Folkbildningsförbundet, Minnesskrift, 1928. Folkebiblioteker kaldes i vor Tid offentlige frit tilgængelige Biblioteker, hvis Formaal er overfor Befolkningen som Helhed at virke for Udbredelse af Oplysning og Almendannelse, i Modsætning til videnskabelige Biblioteker og Fagbiblioteker, der specielt varetager den arbejdende Videnskabs Behov eller tjener som Bogmuseer. Medens de videnskabelige Biblioteker ofte har deres Udspring langt tilbage i Tiden og har udviklet sig paa Linje med de Universiteter og andre højere Læreanstalter, de tjener, hører Folkebibliotekerne den nyeste Tid til, udsprunget som de er af de sidste hundrede Aars demokratiske Oplysningsbestræbelser, for hvilke de i Dag staar som et af de mest karakteristiske Udtryk. De er blevet betydningsfulde Kulturcentrer og kan med Rette kaldes Almenbiblioteker, hvis Hovedopgave er at støtte og videreføre de forskellige Skoleformers Arbejde i et frit og alsidigt socialpædagogisk Oplysningsarbejde, omspændende hele Befolkningen. Overfor de videnskabelige Biblioteker med deres store Samlinger af almindelig og speciel videnskabelig Litteratur staar Folkebibliotekerne med deres bredt anlagte, aktuelt betonede og derfor ret stærkt skiftende Bogbestand omfattende saavel Fagsom Skønlitteratur og varierende i Størrelse fra faa Hundrede Bind i Landbibliotekerne til et Par Millioner Bind i de største Bybiblioteker, idet det dog maa bemærkes, at talrige Værker anskaffes i en lang Række Eksemplarer. B. H. 20* Hovedorganerne for Bibliotekernes Publikumsarbejde er dels Udlaanet, hvor Udlaanslitteraturen er samlet, og hvor Laanerne i Reglen har fri Adgang til Reolerne, de → »aabne Hylder«s Princip, som er blevet det karakteristiske Kendemærke for de demokratiske Landes Folkebiblioteker, dels Læsesalen, der omfatter Haandbogslitteraturen, som ikke hjemlaanes, og ofte tillige rummer Afdelinger for Tidsskrifter og Aviser. I Folkebibliotekernes nyere, ofte prægtige Biblioteksbygninger, hvor disse Afdelinger har til Huse, findes almindeligvis tillige omfattende Bogmagasiner, Kontorafdelinger for det interne Biblioteksarbejde (Accessionering, Katalogisering m. m.) samt Studierum, Foredragssale m.m. Folkebibliotekernes Udstyr og Driftsmaade er lagt an paa at tilfredsstille hele Befolkningens almindelige Biblioteksbehov, og selve Biblioteksbenyttelsen, der i Reglen er gratis, er teknisk tilrettelagt i en for alle Parter bekvem og hensigtsmæssig Form. I ganske særlig Grad lægges der Vægt paa gennem en omhyggelig Publikumsvejledning at hjælpe de enkelte Biblioteksbenyttere ud fra deres forskellige Forudsætninger til det størst mulige Udbytte af Biblioteket og dets Bogbestand. Denne Vejlednıng forudsætter en grundig Bibliotekaruddannelse, hvorfor der i Lande med tidssvarende Folkebiblioteker ogsaa findes særlige Biblioteksskoler. I Forbindelse med og som Underbygning for Folkebibliotekerne har der udviklet sig et udstrakt System af- Børnebiblioteker, der ofte staar i livligt Samarbejde med Skolerne. Disse Børnebiblioteker, der betjenes af særligt uddannede Børnebibliotekarer, har som naturlig Opgave at give Børn og unge Adgang til den for dem bedst egnede Litteratur, men faar en særlig Betydning ved paa et tidligt Tidspunkt at gøre Befolkningen fortrolig med Bibliotekerne og deres praktiske og kulturelle Betydning. I administrativ Henseende er de fleste Folkebiblioteker underlagt Kommunerne eller er selvejende, medens de fleste af de videnskabelige Biblioteker navnlig paa det europæiske Kontinent er Statsinstitutioner. De første virkelige Folkebiblioteker opstod i U.S.A. og England omkring Midten af det 19. Aarhundrede og havde ingen egentlige Forløbere. De blev kendt under Navnet »Free → Public Libraries« og maa have været Udtryk for et virkeligt Behov, idet de hurtigt opnaaede offentlig Støtte. Staten Massachusetts gik i Spidsen ved 1848 at give Boston Tilladelse til at beregne en særlig Skat til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free