Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Folio
- Foliopost
- Folkbildningsförbundet
- Folkebiblioteker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folio — Folkebiblioteker 307
for Bogproduktionen Betegnelse for det
Format, som fremkommer, naar Papirarkene i
Bogen kun falses een Gang, saa hvert giver
fire Tryksider. N.N.
Foliopost, dansk Betegnelse for Formatet
44⁄2 X 58 cm. Anvendes hovedsagelig om
C-Masse Papir. N.N.
Folkbildningsförbundet. Bildat 1903 som
centralt organ för biblioteks- och
föreläsningsverksamhet i mellersta och norra Sverige. Den
av förbundet under flera år bedrivna
folkbiblioteksverksamheten i Stockholm övertogs
1927 av Stockholms stadsbibliotek. I övrigt
har förbundet bedrivit föreläsningsförmedling
samt vandringsbiblioteksverksamhet. Ar 1946
ombildades det till ett samarbetsorgan för
samtliga inom landet befintliga föreläsnings-
och folkbildningsförbund.
Föreläsningsförmedlingen bedrives numera av en till
förbundet ansluten föreläsningsbyrå.
Folkbildningsförbundet, Minnesskrift, 1928.
Folkebiblioteker kaldes i vor Tid offentlige
frit tilgængelige Biblioteker, hvis Formaal er
overfor Befolkningen som Helhed at virke for
Udbredelse af Oplysning og Almendannelse,
i Modsætning til videnskabelige Biblioteker
og Fagbiblioteker, der specielt varetager den
arbejdende Videnskabs Behov eller tjener
som Bogmuseer.
Medens de videnskabelige Biblioteker ofte
har deres Udspring langt tilbage i Tiden og
har udviklet sig paa Linje med de
Universiteter og andre højere Læreanstalter, de tjener,
hører Folkebibliotekerne den nyeste Tid til,
udsprunget som de er af de sidste hundrede
Aars demokratiske Oplysningsbestræbelser,
for hvilke de i Dag staar som et af de mest
karakteristiske Udtryk. De er blevet
betydningsfulde Kulturcentrer og kan med Rette
kaldes Almenbiblioteker, hvis Hovedopgave
er at støtte og videreføre de forskellige
Skoleformers Arbejde i et frit og alsidigt
socialpædagogisk Oplysningsarbejde, omspændende
hele Befolkningen. Overfor de
videnskabelige Biblioteker med deres store Samlinger af
almindelig og speciel videnskabelig Litteratur
staar Folkebibliotekerne med deres bredt
anlagte, aktuelt betonede og derfor ret stærkt
skiftende Bogbestand omfattende saavel
Fagsom Skønlitteratur og varierende i Størrelse
fra faa Hundrede Bind i Landbibliotekerne til
et Par Millioner Bind i de største
Bybiblioteker, idet det dog maa bemærkes, at talrige
Værker anskaffes i en lang Række Eksemplarer.
B. H.
20*
Hovedorganerne for Bibliotekernes
Publikumsarbejde er dels Udlaanet, hvor
Udlaanslitteraturen er samlet, og hvor Laanerne i
Reglen har fri Adgang til Reolerne, de → »aabne
Hylder«s Princip, som er blevet det
karakteristiske Kendemærke for de demokratiske
Landes Folkebiblioteker, dels Læsesalen, der
omfatter Haandbogslitteraturen, som ikke
hjemlaanes, og ofte tillige rummer Afdelinger
for Tidsskrifter og Aviser. I
Folkebibliotekernes nyere, ofte prægtige
Biblioteksbygninger, hvor disse Afdelinger har til Huse, findes
almindeligvis tillige omfattende Bogmagasiner,
Kontorafdelinger for det interne
Biblioteksarbejde (Accessionering, Katalogisering m. m.)
samt Studierum, Foredragssale m.m.
Folkebibliotekernes Udstyr og Driftsmaade er lagt
an paa at tilfredsstille hele Befolkningens
almindelige Biblioteksbehov, og selve
Biblioteksbenyttelsen, der i Reglen er gratis, er teknisk
tilrettelagt i en for alle Parter bekvem og
hensigtsmæssig Form. I ganske særlig Grad
lægges der Vægt paa gennem en omhyggelig
Publikumsvejledning at hjælpe de enkelte
Biblioteksbenyttere ud fra deres forskellige
Forudsætninger til det størst mulige Udbytte af
Biblioteket og dets Bogbestand. Denne
Vejlednıng forudsætter en grundig
Bibliotekaruddannelse, hvorfor der i Lande med
tidssvarende Folkebiblioteker ogsaa findes særlige
Biblioteksskoler. I Forbindelse med og som
Underbygning for Folkebibliotekerne har der
udviklet sig et udstrakt System af-
Børnebiblioteker, der ofte staar i livligt Samarbejde
med Skolerne. Disse Børnebiblioteker, der
betjenes af særligt uddannede
Børnebibliotekarer, har som naturlig Opgave at give Børn
og unge Adgang til den for dem bedst egnede
Litteratur, men faar en særlig Betydning ved
paa et tidligt Tidspunkt at gøre Befolkningen
fortrolig med Bibliotekerne og deres praktiske
og kulturelle Betydning. I administrativ
Henseende er de fleste Folkebiblioteker underlagt
Kommunerne eller er selvejende, medens
de fleste af de videnskabelige Biblioteker
navnlig paa det europæiske Kontinent er
Statsinstitutioner.
De første virkelige Folkebiblioteker opstod
i U.S.A. og England omkring Midten af det
19. Aarhundrede og havde ingen egentlige
Forløbere. De blev kendt under Navnet »Free
→ Public Libraries« og maa have været Udtryk
for et virkeligt Behov, idet de hurtigt
opnaaede offentlig Støtte. Staten
Massachusetts gik i Spidsen ved 1848 at give Boston
Tilladelse til at beregne en særlig Skat til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0319.html